Rutsjebanen var et stort hit på den nye legeplads i Frederiksberg Have.
Rutsjebanen var et stort hit på den nye legeplads i Frederiksberg Have. - Foto: Heidi Engelund

Frederiksberg Have: Børnehavebørn var testpiloter på den ny legeplads

To børnehaver var de første, der udfordrede Frederiksberg Slot og Det kinesiske Lysthus på den nye legeplads i Frederiksberg Have.

»Må jeg godt få en tur til?« spørger en lille dreng og kigger på sin far. Og det må han.

Der er ingen tvivl om, at rutsjebanen på den nye legeplads i Frederiksberg Have blev indviet med maner.

Onsdag 18. december var Frederiksberg Sogns Børnehus og Børnehuset Rosenhaven med til at indvie den nye legeplads. Det så ud til, at de små var vilde med at lege i Frederiksberg Slot og Det kinesiske Lysthus, der er et par af de temaer som er ’lånt’ fra Frederiksberg Have.

Formanden for By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V) var en af talere ved indvielsen.

»I dag er en speciel dag for mig, jeg har glædet mig til at se resultatet af flere års arbejde for at kunne udvikle og renovere legepladsen, hvor er det blevet flot. Og det kunne kun lykkes fordi, der har været et så godt og tæt samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Frederiksberg Kommune,« siger han.

Og så var der scones og kakao til de små og kaffe til de store.

Udvielse måske på vej

Jan E. Jørgensen står og betragter de mange legende børn og røber, at legepladsen måske får vokseværk, hvis pengene ellers peger i retningen af Frederiksberg.

Og her er Frederiksberg Slot i ny udgave.

Og her er Frederiksberg Slot i ny udgave. – Foto: Heidi Engelund

»I Nordsjælland havde man netop lavet en ny legeplads, så 1,3 millioner kroner er røget tilbage i statskassen, og det skal de jo ikke. Jeg synes, da de skal bruges på legepladsen i Frederiksberg Have,« siger han, så det vil han arbejde på, lover han.

Så måske kommer der også et Apistempel og andet på legepladsen.

»Legepladsen er blevet så fed. Der kommer også en kaffevogn til sommer til de voksne,« siger han.

Et meget vådt projekt

Børnene drøner rundt på legepladsen for at afprøve alt det nye.

Slotsgartner Lars Friis står og kigger på, mens han fortæller.

»Beplantningen skal sikres, da den skal fungere som en slags labyrint til sommer. Vi har blandt andet plantet hjertetræer, pil og bambus. Jeg tror legepladsen her har været det vådeste projekt, da vi har været udfodret af regn, så det har været en udfordring at lægge kunstgræsset,« siger han og peger på kunstgræsset, som børnene blandt andet bruger til at sidde på.

Legepladsen har kostet tre millioner kroner og er tegnet af firmaet Uniqa.

N/A

N/A – Foto: N/A

Det kinesiske Lysthus er der også mulighed for at lege i.

Det kinesiske Lysthus er der også mulighed for at lege i. – Foto: Heidi Engelund

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Arbejdermuseets festsal står over for en større renovation, efter Augustinus Fonden og AKF-Fonden har doneret 16 millioner kroner til museet.

Tidlig julegave: Arbejdermuseet modtager milliondonation til make-over

I en Facebook-gruppe, der dokumenterer Børnehuset Planetens studierejse til Italien, er der blandt andet dette billede fra en skøn aften på den lokale restaurant.

Nepotisme: Vuggestueleder tog forlovet med på studierejse til Italien