Her ved metrostationen til Field‘s blev to drenge 14 år overfaldet lørdag aften.
Her ved metrostationen til Field‘s blev to drenge 14 år overfaldet lørdag aften. - Foto: Gonzales Photo Mathias Eis Schultz/Gonzales/Ritzau Scanpix

En mors værste mareridt: Søn overfaldet af drenge med knive efter biograftur

Susan Arkin er i chok. Hendes dreng og fætter på 14 år var i lørdags i biografen i Field‘s, og blev efterfølgende overfaldet af syv-otte drenge, der blandt andet truede med kniv.

»Jeg er i chok.«

Så kort beskriver Susan Arkin følelsen efter hendes dreng på 14 år og hans fætter lørdag aften havde været i biografen i Field‘s. For efterfølgende blev drengene overfaldet af syv-otte drenge, oplyser Københavns Politi til hende.

På Facebook skriver Susan Arkin, at alle gerne må dele hendes følelser, og beskriver hændelsesforløbet:

»I lørdags var min søn sammen med sin fætter. De er begge to nogle meget søde drenge på 14 år, som aldrig har lavet ballade. Om eftermiddagen spørger de om de må tage til Field‘s for at gå i biografen. Jeg spørger om de ikke kan tage i City 2 i stedet, da vi bor tæt på, og jeg ikke er meget for at de færdes i København. Drengene insisterer, og de får lov at tage til Field’s. Omkring klokken 21.00 ringer min søn til mig, da filmen er færdig og de skal til at tage hjem. Da jeg ikke har mulighed for at hente dem, skal de tage toget.

Cirka en halv time senere ringer min søn igen – tror jeg, men det er ikke min søn Det er en mand fra Københavns Politi! 1.000 tanker når at flyve rundt i hovedet på mig, inden han når at fortælle, hvorfor han ringer. Min søn og hans fætter er blevet overfaldet af syv-otte indvandrerdrenge ved metrostationen i Field‘s. De var kommet mod min søn og fætter med en kniv, hvorpå drengene prøver at løbe væk fra dem. Min søn har astma og kan derfor desværre ikke løbe så langt, så han er nødt til at stoppe, og dette resulterer i, at han får flere slag i hovedet. Hans fætter er også stoppet, og forsøger at skubbe drengene væk fra min søn, og får også selv et slag i ansigtet.»

Susan Arkin afslutter sit Facebook-opslag at hun er rasende over, at alle de voksne mennesker som så optrinet, intet gjorde.

»I skulle fandme skamme jer!«

Og Susan Arkiv slutter: »Min værste frygt blev desværre til virkelighed, og jeg blev bekræftet i, at man ikke kan lade sine børn færdes frit i dette land. Del meget gerne, så andre forældre kan blive advaret.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Fra på fredag kan du se udstillingen ‘NOK ER NOK NOK’ fra Sydhavn Stations reklameskilt.

Udstilling til forbigående valbygensere: Når nok ikke er nok

Elever fra Frederiksberg Gymnasium deltager i et større debatarrangement på tirsdag.

Gymnasieelever debatterer demokrati på biblioteket