Politiet afspærrede Langebro og Knippelsbro i jagten på manden fra Dragør.
Politiet afspærrede Langebro og Knippelsbro i jagten på manden fra Dragør. - Foto: joh/Byrd.

Politi affyrede skud mod mand i Dragør

Københavns Politi har søndag anholdt en mand, der tidligere på dagen forsøgte at påkøre patruljebiler under et forsøg på anholdelse i Dragør.

Det skriver Ritzau her til aften.

Politiet måtte afgive skud under forsøget på anholdelsen i Dragør.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup kan søndag aften ikke oplyse, hvorvidt der var tale om et varselsskud eller et skud mod flugtbilisten.

Gerningsmandens flugtbil blev fundet umiddelbart efter episoden. Manden var dog på det tidspunkt ikke at finde.

Politiafspærring på Langebro.

Politiafspærring på Langebro. – Foto: joh/Byrd.

Derfor opsatte Københavns Politi afspærringer på broerne til og fra Amager.

Kort før klokken ti søndag aften blev manden anholdt i Dragør – tæt på stedet, hvor han først havde undveget politiet.

Københavns Politi oplyser ikke, hvorfor manden skulle anholdes.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Frau spiller til RÅ Torsdag.

Rock med til RÅ Torsdag i Råhuset

Frem Julekalender – Låge nummer 16 – Leif Printzlau