Siden 1951 har Hospitalsgrunden haft sin egen lille, charmerende kirke. Men snart er det slut. 2. juni 2020 forestår Birgitte Bjørn Stimpel den sidste gudstjeneste i Frederiksberg Hospitals Kirke.
Siden 1951 har Hospitalsgrunden haft sin egen lille, charmerende kirke. Men snart er det slut. 2. juni 2020 forestår Birgitte Bjørn Stimpel den sidste gudstjeneste i Frederiksberg Hospitals Kirke. - Foto: Bo Børresen

Den lille kirke på den store grund

Siden 1951 har Hospitalsgrunden haft sin egen lille, charmerende kirke. Den har det hele: orgel, prædikestol, døbefont og en fast tilknyttet præst. Men snart er det slut. Sidste gudstjeneste er 2. juni 2020.

Store, pompøse og centralt placerede.

Danske folkekirker er som oftest markante i enten bybilledet eller i landskabet. Men der findes undtagelser. Et af de bedste eksemper er Frederiksberg Hospitals Kirke.

Omgivet af lutter høje bygninger er den let at overse – og det til trods for, at den faktisk ligger lige ud til hospitalets hovedvej. Gør man sig selv den ulejlighed at stoppe op ud for Vej 5 og lader øjnene vandre i førstesalshøjde, så åbenbarer der sig en lille og ydmyg men samtidig charmerende og hyggelig rødstenskirke.

Hyggelig er kirken bestemt også inden døre. Den har sådan set det meste – på nær siddepladser i hobetal. 48 eksemplarer af ’Kirkestolen’ designet af Kaare Klint er, hvad der er fundet plads til i det hvidkalkede rum.

(artiklen fortsætter under billedet)

48 eksemplarer af ’Kirkestolen’ (designet af Kaare Klint) udgør de begrænsede siddepladser i Frederiksberg Hospitals Kirke.

48 eksemplarer af ’Kirkestolen’ (designet af Kaare Klint) udgør de begrænsede siddepladser i Frederiksberg Hospitals Kirke. – Foto: Bo Børresen

Blandt Danmarks mindste

Frederiksberg Hospitals Kirke hører i sagens natur til blandt Danmarks absolut mindste kirker. Intet desto mindre har den én ting til fælles med Holmens Kirke i København: Den nuværende kirkebygning blev oprindeligt benyttet som kapel.

Det var således ikke med en kirke for øje, at den lille, røde murstensbygning blev opført på Hospitalsgrunden tilbage i 1894. Bygningen var en del af ’Københavns Amts Sygehus på Nyelandsvej’ og blev foruden kapel benyttet som sektionsstue (et rum til udførelse af obduktioner).

I 1939 overtog Frederiksberg Hospital bygningen. Kort tid efter beslaglagde den tyske besættelsesmagt bygningen og benyttede den som depot under 2. Verdenskrig. Siden fungerede den atter som hospitalskapel. I sidebygningen havde man en overgang indrettet patientbibliotek og apotekslager.

(artiklen fortsætter under billedet)

Ligesom Frederiksberg Hospitals Kirke har sin egen døbefont og prædikestol, har den naturligvis også sit eget lille orgel.

Ligesom Frederiksberg Hospitals Kirke har sin egen døbefont og prædikestol, har den naturligvis også sit eget lille orgel. – Foto: Bo Børresen

Fra støvet kapel til lys kirke

Efter krigen skulle store dele af Frederiksberg Hospital moderniseres. I den forbindelse vurderede man, at der var behov for en rigtig kirke som afløser for det hidtidige lokale på 2. sal over medicinsk afdeling. Et lokale der siden 1903 havde gjort det ud for kirkesal.

Moderniseringen af Frederiksberg Hospital var en oplagt mulighed for at omdanne det gamle kapel til kirke. Et nyt kapel var opført ud til Tesdorpfsvej, så bygningen ved Vej 5 stod tom.

Anført af provst Rald og arkitekt Karen Westergaard tog tingene form. Med økonomisk hjælp fra Den Frederiksbergske Kirkefond kunne ombygningen af det tidligere kapel begynde i sommeren 1951.

Også hospitalets personale var en stor drivkraft. Læger, overlæger og ikke mindst sygeplejersker involverede sig aktivt i at skaffe midler. En gruppe sygeplejersker dannede et ’kirkeudvalg’, broderede et blåt korsstings-altertæppe og tog initiativ til en indsamling til nyt inventar.

Kirken blev herefter indrettet med en blanding af nyt og gammelt inventar. Med fra den gamle kirkesal fulgte blandt andet alter, altersølv, Jesus-figur, døbefont og prædikestol. Væggene blev malet hvide, og det lave loft blev hævet, så det rummet kom til at fremstå i et helt andet lys.

Den gamle, støvede kapelbygning var forvandlet til et smukt, hvidt kirkerum, og 16. december 1951 blev Frederiksberg Hospitals Kirke indviet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Det klokkeløse tårn blev rejst, mens bygningen endnu blev benyttet som kapel og altså indenden blev indrettet som kirke.

Det klokkeløse tårn blev rejst, mens bygningen endnu blev benyttet som kapel og altså indenden blev indrettet som kirke. – Foto: Bo Børresen

Meningsfuld i 68 år

68 år er gået. Den lille, charmerende hospitalskirke har levet et stille men samtidig meget meningsfuldt liv med vielser, dåb, altergange og gudstjenester. Kirken har først og fremmest været for Frederiksberg Hospitals patienter og pårørende, men gudstjenester har i alle årene været åbne for offentligheden – og er det stadig.

Men det lakker mod enden. Snart har den sidste kirkelige handling fundet sted på Hospitalsgrunden. Med undtagelse af psykiatripatienter er der ikke længere overnattende patienter på Frederiksberg Hospital, og om små tre år er det helt slut med hospital på grunden.

Der er ikke længere basis for at opretholde en hospitalskirke på Frederiksberg. Det betyder, at Frederiksberg Hospitals Kirke afholder sin sidste gudstjeneste 2. juni 2020.

(artiklen fortsætter under billedet)

Alteret var en af de ting, man valgte at genbruge fra den oprindelige kirkesal, der 1903-51 lå på 2. sal over medicinsk afdeling.

Alteret var en af de ting, man valgte at genbruge fra den oprindelige kirkesal, der 1903-51 lå på 2. sal over medicinsk afdeling. – Foto: Bo Børresen

Bevaringsværdi 3

Indtil da er der gudstjeneste som vanligt hver anden tirsdag klokken 14. Som tilfældet har været det siden april 2002, er det hospitalspræst og sognepræst ved Godthaabskirken, Birgitte Bjørn Stimpel, der forestår størstedelen af gudstjenesterne. Næste gang er tirsdag 17. december klokken 14, hvor der i anledning af julen er sanggudstjeneste. Første gudstjeneste i 2020 er 14. januar.

Hvad der skal ske med kirkebygningen efter 2. juni er endnu uvist, men meget skal gå galt, hvis ikke den charmerende rødstensbygning skal få lov til at blive stående – også efter Frederiksberg Hospitals lukning i 2023.

På Kulturministeriets liste over fredede og bevaringsværdige bygninger er kirkebygningen klassificeret med bevaringsværdi 3 på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste bevaringsværdi.

Så mens det snart er slut med gudstjenester på Hospitalsgrunden, så lever den historiske bygning videre. Lille, stille og betydningsfuld …

Siden april 2002 har det været hospitalspræst og sognepræst ved Godthaabskirken, Birgitte Bjørn Stimpel, som har forestået størstedelen af gudstjenesterne i Frederiksberg Hospitals Kirke.

Siden april 2002 har det været hospitalspræst og sognepræst ved Godthaabskirken, Birgitte Bjørn Stimpel, som har forestået størstedelen af gudstjenesterne i Frederiksberg Hospitals Kirke. – Foto: Bo Børresen

– Foto: Bo Børresen

– Foto: Bo Børresen

Det klokkeløse tårn blev rejst, mens bygningen endnu blev benyttet som kapel og altså inden, der blev indrettet kirke på stedet. Det har ikke været muligt at fastslå, hvilket årstal tårnet er fra, men det kan meget vel være rejst under en ombygning i 1918.

Det klokkeløse tårn blev rejst, mens bygningen endnu blev benyttet som kapel og altså inden, der blev indrettet kirke på stedet. Det har ikke været muligt at fastslå, hvilket årstal tårnet er fra, men det kan meget vel være rejst under en ombygning i 1918. – Foto: Bo Børresen

– Foto: Bo Børresen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Postkort fra …. Frederiksgårds Allé

Her er boret skal skal gå på tværs fra Strandboulevarden ned mod vandet.

Kæmpe boremaskine er ankommet – skal bane vej for vand