Malou og Lasse Uldahl Borch ved receptionen på Danhostel Copenhagen Amager.
Malou og Lasse Uldahl Borch ved receptionen på Danhostel Copenhagen Amager. - Foto: Hanne Bjørton

Fælledbyggeri vil tage livet af vandrehjem: Parret bag vil ikke give op

Vandrehjemmet ved Vejlands Allé er ikke tænkt ind i Henning Larsen Architects‘ vinderforslag for byggeriet Vejlands Kvarter. Men forpagterparret har stadig ikke mistet håbet.

Malou og Lasse Uldahl Borch er svære at slå ud af kurs. Parret bag Danhostel Copenhagen Amager fik vendt op og ned på deres verden, da Københavns Borgerrepræsentation i september 2018 udpegede arealet på Amager Fælled, hvor vandrehjemmet ligger, som nyt byggefelt for det resterende boligkvarter i Ørestad, efter man havde opgivet at bygge syd for Grønjordssøen.

Vandrehjemmet var endda lige blevet renoveret for 18 millioner kroner.

Parret holder stadig fast i optimismen, selv om Henning Larsen Architects ikke har en bevarelse af vandrehjemmet med i deres vinderprojekt for byggeriet. (Artiklen fortsætter under billedet)

Oversigten over Henning Larsen Architects‘ vinderprojekt for Vejlands Kvarter. Nederst i billedet Vejlands Allé, og det er tydeligt, at vandrehjemmet er fjernet i illustrationen.

Oversigten over Henning Larsen Architects‘ vinderprojekt for Vejlands Kvarter. Nederst i billedet Vejlands Allé, og det er tydeligt, at vandrehjemmet er fjernet i illustrationen. – Foto: Illustration: Henning Larsen Architects

»Vi synes jo stadig, at det er en god ide at tænke et sted som det her ind i en ny bydel. Vi kan bidrage med fællesskab, mødesteder og liv. En café, hvor man kan mødes med sin lokale strikkeklub eller andre initiativer i en ny bydel,« siger Lasse Uldahl Borch.

»Hostelgæster bidrager også med noget liv. De laver selv mad her og danner et helt andet fundament for lokale handlende end hotelgæster. Det liv kommer ikke af sig selv i en ny bydel. Det er ikke nok at sige, at her kommer der en plads, og så kan I lave en masse aktiviteter. Nogen skal facilitere det, og der kunne de tage vores erfaring i spil,« siger Malou Uldahl Borch.

Byggeriets tre landsbyer kan bygges i etaper, og Danhostel er i dialog med By & Havn om, hvilken rolle vandrehjemmet kan spille undervejs.

»Vi har stadig en sund virksomhed med masser af gæster, men det kommer også an på, hvor tæt byggeriet er på os. Det skal selvfølgelig stadig give mening for os at drive virksomhed,« siger Lasse.

I har stadig et håb, kan jeg høre?

»Det har vi til den dag, vi drejer nøglen om,« siger Malou.

Ikke klar til at give slip

»Der sker jo hele tiden nye ting. Det lykkedes trods alt at få flyttet byggeriet, og vi holder øje med, hvad der bliver sagt i Folketinget om, at biodiversitet skal fremmes. Det passer jo ikke sammen med, hvad man praktiserer her og affreder et stykke natur. Vi er i dialog med alle, vi kan komme i dialog med,« siger Lasse.

Er I begyndt at overveje, hvad I vil, hvis vandrehjemmet skal væk?

»Jo, man dypper måske lige tåen. Men for at gå i gang med noget nyt, kræver det, at man er klar til at give slip på det her. Og det er vi ikke,« siger Malou.

Lasse bad på borgermødet mandag By & Havn og PensionDanmark overveje, om et vandrehjem i en ny og anden form end de nuværende bygninger kunne blive en del af den nye bydel.

»Superspændende input til den videre proces,« svarede Anne Skovbro fra By & Havn.

Læs også: Stærk modstand har højnet kvaliteten på byggeriet på Amager Fælled

og Arkitekt fundet til byggeri på Amager Fælled: Sådan skal ‘Fælledby’ se ud

Vejlands Kvarter og vandrehjemmet

  • Da By & Havn og PensionDanmark i august udskrev arkitektkonkurrencen om helhedsplanen for Vejlands Kvarter var det en overvejelse, om vandrehjemmet kunne benyttes midlertidigt til byggepladsfacilitet og eventuelt bevares permanent.

  • Vandrehjemmet er imidlertid ikke bevaret i et eneste af de fem forslag til helhedsplan. I vinderforslaget fra Henning Larsen Architects vises byggeriets etaper, og vandrehjemmet overlever kun de første tre af i alt otte etaper.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Overborgmester Frank Jensen (S) og Philip fra 6. U hjælper hinanden med at klippe den røde snor og dermed officielt indvie den nyrenoverede Christianshavns Skole.

En næsten ny skole på Christianshavn

Maria Pape fik overrakt diplom og blomsterbuket ved kåringen. Her er Maria flankeret af filialdirektør Dorthe Ankersen, Danske Bank, redaktør Jan Jeppesen og mediekonsulent Thyralis Hoffmann, Amager Bladet.

Frk Pape er ‘Månedens Amagerbutik’ i november