Det kommende bycampus på Rolighedsvej.
Det kommende bycampus på Rolighedsvej. - Foto: Arkivfoto

Debat: Selvfølgelig bliver naboer hørt

JAN E. JØRGENSEN (V)

1. viceborgmester, formand By- og Miljøudvalget

På Frederiksberg tager vi høringer alvorligt. Og i Kommunalbestyrelsen lytter vi til alle synspunkter, når vi for eksempel efter en høring, skal beslutte os for et nyt byggeri. For det er vores opgave at afveje de mange hensyn, der altid er, når vi laver om eller tilføjer nyt i byen.

Men det er jo ikke det samme som, at en plan bare må tages af bordet, hvis der er modstand hos naboerne. Nogle gange vælger vi at fastholde planerne, fordi planen er så god, at der allerede er taget rimelige hensyn. Andre gange laver vi planerne om, fordi der er gode argumenter for det, og det er muligt at skabe en endnu bedre løsning. Og der er også tilfælde, hvor planerne slet ikke er blevet til noget, fordi vi i Kommunalbestyrelsen ikke synes, at det byen får tilført, står mål med konsekvenserne.

Den afvejning er ikke altid let, og det er heller ikke altid, at alle er enige. Men det ændrer ikke ved, at jeg og mine kolleger i Kommunalbestyrelsen tager høringssvar meget alvorligt, og at de altid er med i vores endelige beslutning, som vi jo træffer på hele kommunens vegne. Det gælder naturligvis både i den kommende høring om bycampus på Rolighedsvej, og i den der blev afholdt om det nye – og snart færdige – klubbyggeri på Fuglevangsvej, som M. Hagfors omtalte her i spalterne i sidste uge.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Overborgmester Frank Jensen (S) og Philip fra 6. U hjælper hinanden med at klippe den røde snor og dermed officielt indvie den nyrenoverede Christianshavns Skole.

En næsten ny skole på Christianshavn

Maria Pape fik overrakt diplom og blomsterbuket ved kåringen. Her er Maria flankeret af filialdirektør Dorthe Ankersen, Danske Bank, redaktør Jan Jeppesen og mediekonsulent Thyralis Hoffmann, Amager Bladet.

Frk Pape er ‘Månedens Amagerbutik’ i november