I Delehusene bor studerende, ældre og flygtninge side om side.
I Delehusene bor studerende, ældre og flygtninge side om side. - Foto: Arkiv

Delehuse vinder Årets Boligbyggeri

Delehusene på Roskildevej vinder Årets Byggeri 2019 i kategorien Bolig.

Byggeprojektet er tænkt som et stort fællesskab, hvor ældre, studerende og flygtninge skal bo side om side.

Hver bolig rummer to værelser – ét på hver sin side af et fællesrum bestående af køkken, bad og en stue. I hver bolig bor der to mennesker, som er nøje udvalgt.

Ideen til boformen startede med flygtningestrømmene, og boligerne er udformet på en sådan måde, at der er plads til at dyrke fællesskab og nye bekendtskaber.

Projektet er skabt af Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter og Johan Galster fra We Do Democracy i samarbejde med Frederiksberg Kommune.

Årets Byggeri er en national pris, som hædrer byggerier, der gør noget godt for samfundet. Den hæder mener komiteen, at Delehusene på Frederiksberg skal have i år, blandt andet fordi boligkonceptet hjælper til at løse et markant stigende boligproblem i København.

Komiteen mener, at der især er mangel på boliger, der er til at betale, og som man kan bo i alene eller i fællesskab med andre.

Prisen blev overrakt 12. december.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Nu kan du få fingrene i Tinkas nissehue.

Vil du have Tinkas nissehue?

Mette Wolf, teaterdirektør på Nørrebro Teater, og Karen Wibling Solgård fra Oticon tester lyd.

Nørrebro Teater: Nye initiativer for mennesker med høretab