- Foto: Rikke Flensborg / Byrd

SF på plads til Stejleplads-møde: »Så godt som muligt«

På borgermødet glimrede de politikere, som i sidste års budgetforhandlinger vedtog at bebygge Stejlepladsen, ved deres fravær – bortset fra en enkelt: SF’s Klaus Mygind var troppet op.

Boligerne er en udløber af kampen om Amager Fælled, hvor man flyttede byggeriet på et naturområde til et mindre attraktivt et af slagsen. Og selv om SF’eren var med til at starte foreningen Amager Fælleds Venner, der ligesom Fiskerhavnens Venner kæmper for byens grønne åndehuller, ser Mygind den nuværende løsning som fornuftig – når man nu er forpligtet til at finansiere By & Havns metrogæld:

»Den politiske diskussion skal vi selvfølgelig tage. Jeg forstår godt kritikken af, at politikerne ikke står herude, når det her bliver lagt frem,« sagde han til salen og uddybede bagefter til Kgs. Enghave Bladet:

»Jeg har fulgt den her proces, lige siden vi tog beslutningen. Målet har været at få lavet et kompromis, hvor der har været mange problemstillinger, også på Vejlands Allé (Amager Fælled, red.). Men jeg vil gerne tage et ansvar for, at der kommer noget ’så godt som muligt’ ud af det. Og det synes jeg også er ved at ske. De krav, vi har stillet til byggeriet, omkring selvbyg og bilfri bydel, er vi kommet videre med.

Der er sket noget nyt i processen omkring det her byggeri. By & Havn har jo stået til spanking her, men de skal jo ikke stå på mål for vores beslutninger – det skal vi selv gøre. I modsætning til de fleste andre her ser jeg det også som en mulighed for at skabe en fremtid for Stejlepladsen og Fiskerhavnen, som kan få nye, lange kontrakter – havde det været muligt, hvis der ikke var sket noget? Vores udgangspunkt har hele tiden været, at kulturmiljøet skal bevares. Og det her kan måske gøre det levedygtigt.

Jo, det er et spørgsmål om metrogæld, og den aftale, der blev lavet, tegnede vel også den styrke, som Amager Fælleds Venner havde fået. Det var en unik bevægelse, og vi har fået bevaret Strandengen derude, som var formålet. Og så bliver sådan noget jo lidt ’to skridt frem og et tilbage’… Der kunne venstrefløjen godt have fået mere ud af det. Men med det her forslag bliver Stejlepladsen i hvert fald skabt som et grønt område.«

LÆS OGSÅ: Sure miner til grønne byggeplaner

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Københavns Kommune henter gerne dit aflagte juletræ.

Skal genbruges: Kommunen afhenter aflagte juletræer

Legepladsen i Frederiksberg Have.

Åbner 18. december: Frederiksberg Have er klar med ny legeplads til alle børn