Thomas Frederiksen, journalist, Østerbro Avis.
Thomas Frederiksen, journalist, Østerbro Avis. - Foto: Martin Sørensen

Klumme: Derfor holder jeg med FC København

DET ER ALTID NEMT AT HOLDE med dem, der vinder, lød det engang fra en ledende skikkelse i en divisionsklub, da vedkommende for mange år siden spurgte mig, hvem jeg holdt med. Jeg kunne have nægtet at svare, dette med sympati og antipati er ikke noget, vi dyrker som journalister. Men jeg svarede alligevel: FC København. Jeg tilføjede derefter, at jeg oprindelig var fan af den ene af FC Københavns moderklubber KB (Kjøbenhavns Boldklub), Danmarks ældste og mest vindende klub. Jeg fulgte dem i årene 1986-1991 i en tid med nedrykninger og famlen efter nye tider, hvor Brøndby IF buldrede derudaf på den københavnske vestegn. Jeg kendte altså godt til det med at holde med dem, som ikke vinder.

PÅ GRUND AF familietraditioner og et besøg i Københavns Idrætspark, blev jeg KB-fan. Med en snært af fordums storhed besejrede de Lyngby 2-0 i en dramatisk kamp en solrig 4. maj 1986 i den imponerende kulisse Idrætsparken, jeg indtil da som dreng kun havde oplevet på tv. Jeg var fortabt af besøget i denne fodboldkatedral på Østerbro, og KB med alle traditionerne (og også en gloværdig fremtid, troede jeg) var min klub.

MEN KLUBBEN VAR GODT PÅ VEJ til at rasle ned gennem rækkerne, noget nyt skulle ske, og jeg var derfor med på, at fremtiden nu hed FC København, en anden traditionsklub B 1903’s stærke førstehold kombineret med KB-talenter. Jeg var med fra den allerførste kamp, da Grashoppers fra Schweiz blev besejret 2-1 i Toto Cuppen på Østerbro Stadion 1. juli 1992. Senere samme år så jeg også FCK’s første kamp i Parken.

JEG VAR UNG, og meget andet end fodbold fyldte i mit liv. Besøgene i Parken tyndede derfor noget ud midt i halvfemserne. Derudover flyttede jeg også til provinsen for at uddanne mig til journalist. I slutningen af halvfemserne, da FCK efterhånden have skuffet en hel del sæsoner, kom jeg lidt med igen, og en flot præstation mod Chelsea i Europa Cup’en for pokalvindere kombineret med nogle sejre over Brøndby, gjorde at fodboldhjertet igen begyndte at banke noget hurtigere for ”byens hold”. I 2000 blev Jesper Gislis danske hold Herfølge overraskende danske mestre, i sæsonens sidste kamp på Herfølge Stadion, lød det på herlig københavnerironisk vis: »Vi ligger nummer otte« efter endnu en skuffende sæson.

SIDEN 2000, hvor jeg flyttede til København, er FC København blevet Danmarks ubestridt mest succesfulde hold, både i Danmark og internationalt. Med min baggrund som fan af KB og som borger i København og på Østerbro, er der intet, som glæder mig mere, når det er unge spillere fra hovedstaden, der bliver stamspillere i FCK i stedet for dyrt indkøbte profiler. Derfor satte jeg særligt pris på for eksempel Thomas Delaney og William Kvist og Østerbro-drengene Mathias Zanka Jørgensen og Yuossef Toutouh, og på det nuværende hold håber jeg altid på mest mulig spilletid til pt. skadede Jonas Wind samt Mohamed Daramy, Carlo Holse og – nå ja- Nicklas Bendtner for den sags skyld.

PENGENE STYRER efter min mening alt for meget i moderne fodbold, men FCK skal naturligvis gøre alt, hvad de kan, for at følge med i dette vanvittige kapløb, men når der er en sprække af lokalt tilhørsforhold, som kan repræsenteres på banen, bliver jeg varm om hjertet. Det gør jeg også, hvis FC København spiller europæisk efter jul og vinder over Malmö FF på torsdag. Det vil være en sejr for hele København.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Chefredaktør Jesper Gisli

Klumme: Derfor holder jeg med Malmö FF

Udsigt fra en tagterasse i byggeriet.

Boliger på tidligere skolegrund ved Øresund næsten udsolgt