Udsigt fra en tagterasse i byggeriet.
Udsigt fra en tagterasse i byggeriet. - Foto: Lind & Risør

Boliger på tidligere skolegrund ved Øresund næsten udsolgt

Der er ved at være udsolgt af rækkehuse på grunden ud til Øresund, hvor Vierdiget Skole indtil 2016 lå i Dragør.

Bygherren Lind & Risør fortæller i en pressemeddelelse, at 100 ud af bebyggelsens 102 rækkehuse er solgt.

Lind & Risør købte grunden af Dragør Kommune i 2016 i forbindelse med en omstrukturering af kommunens skolevæsen.

Så begyndte nedrivningen af skolen og opførelse af arkitekttegnede rækkehuse i to og tre plan.

»Køberne er en god blanding af lokale Dragør-borgere og familier fra hele Københavnsområdet, som ønskede at skifte ejerlejligheden ud med et rækkehus, med parkering lige ved hoveddøren, en hyggelig have og den rolige beliggenhed tæt på vandet, lige uden for hovedstaden,« fortæller Lind & Risørs salgschef Morten Boye Bertelsen i pressemeddelelsen.

Han oplyser, at de sidste to boliger på Vierdiget er klar til indflytning på tredje sal med tagterrasse og udsigt til Øresund.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen, journalist, Østerbro Avis.

Klumme: Derfor holder jeg med FC København

Det er blandt andet på grund af oversvømmelser som denne, at Katarina Ammitzbøll glæder sig over Klimaloven.

Debat: Ny klimalov får også betydning for Frederiksberg