Stofindtagelsesrummet H17 ligger i Den Grå Kødby.
Stofindtagelsesrummet H17 ligger i Den Grå Kødby. - Foto: FOTO: Martin Sørensen.

DEBAT: Hvis vi skal have styr på fixerummet H17, skal ansvaret samles i én forvaltning

Flemming Steen Munch (V)

Gruppeformand, Københavns Borgerrepræsentation

Siden fixerummet H17 på Halmtorvet gik over til at have døgnåbent i juli 2017, har der været et væld af klager fra beboere, naboer og virksomheder. Området flyder med kanyler, afføring, blod og andre efterladenskaber fra stofmisbrugere, som ikke bliver fjernet i rette tid. Det er en stor belastning for lokalområdet, hvor der blandt andet ligger en skole og andre kulturinstitutioner for unge børn.

Et af problemerne er, at ansvaret for rengøring af området er fordelt mellem adskillige forvaltninger. Ansvaret for renholdelse ligger hos Københavns Ejendomme og Indkøb indtil kl. 15, hvor det overgår til Teknik- og Miljøforvaltningen. Dertil kommer, at ansvaret for gadeplansarbejderne ligger hos Socialforvaltningen.

Men der er ingen grund til at bruge en masse midler på at holde møder mellem de forskellige forvaltninger. Indsatsen bør samles ét sted, så vi kan bruge pengene på det centrale, nemlig at få styr på området omkring H17. Vi kan ikke tillade os at lade naboerne sidde alene tilbage med hele byrden.

Selvom vi i Venstre helt tilbage i 2017 fik vedtaget at øge rengøringen og vagtordningen omkring H17, ser vi fortsat mange problemer. For få uger siden var 40 lokale aktører fra Kødbyen ude og kritisere forholdene, i et åbent brev til overborgmester Frank Jensen. Det er tydeligt, at vi endnu ikke har løst problemerne, og at der skal gøres en langt stærkere indsats for at holde området rent og sikkert for beboerne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tirsdag 10. december: Bilparkering i rabatten ved Vestamager Metrostation.

Nu parkerer bilisterne ulovligt i rabatten

Forfatteren Tove Ditlevsen genbesøger sin barndoms gade, Hedebygade på Vesterbro.

DR2 søger medvirkende til ny serie