Øresundskollegiet.
Øresundskollegiet. - Foto: Kortforsyningen.dk

Øresundskollegiet bliver til almene ungdomsboliger fra august

Det privatejede Øresundskollegiet med 1.025 lejemål bliver fra august til almene ungdomsboliger. Det er kollegiets eget ønske, men Landsbyggefonden har kun villet godkende det, hvis der gennemføres en større renovering af vinduer og vandrør, der vil koste 190 millioner kroner.

Københavns Borgerrepræsentation har godkendt, at kommunen stiller 100 procent garanti for et lån på op til 190 millioner til renoveringen. Til gengæld betyder omdannelsen til almene boliger betyder, at Socialforvaltningen får anvisningsret til de 1.025 boliger.

Det kan kompensere lidt for den store mangel på boliger, som unge i målgruppen for boligsocial anvisning har råd til. Manglen blev kun større af ’ghettolovgivningen’, som den tidligere regering indførte sidste år, der forbød kommunerne at anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis en person i husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.

Huslejen i Øresundskollegiet kommer dog til at stige med 21,3 procent efter renoveringen. En 1-rums ungdomsbolig på 32 kvadratmeter, der i dag koster 2.472 kroner, vil efter renoveringen koste 2.998 kroner om måneden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Børnemuseet byder på juleværksted, hvor man kan lave julegaver, måske en nisse?

Lav kreative sager i julegave-værkstedet

Vokalgruppen Kolorit har de sidste 30 år blandet nordiske og latinamerikanske melodier. FOTO: Frihavnskirken.

Julekoncert: Vokalgruppe blander nordisk og latinamerikansk julemusik