En ny undersøgelse viser, at de værdipolitisk venstreorienterede vælgere formentlig er dårligere til at tolerere det at have en højreorienteret nabo, end højreorienterede og socialdemokratiske vælgere er. Tallene er overraskende, fordi de netop ikke harmonerer med det billede, vi tegner af os selv som venstreorienterede og progressive nørrebroere, mener Sebastian Lukas Bych.
En ny undersøgelse viser, at de værdipolitisk venstreorienterede vælgere formentlig er dårligere til at tolerere det at have en højreorienteret nabo, end højreorienterede og socialdemokratiske vælgere er. Tallene er overraskende, fordi de netop ikke harmonerer med det billede, vi tegner af os selv som venstreorienterede og progressive nørrebroere, mener Sebastian Lukas Bych. - Foto: Privatfoto

Tema/Tolerante Nørrebro: Må din nabo være højreorienteret?

Af Sebastian Lukas Bych

Nørrebro er Danmarks mest tolerante bydel. Det påstår vi i hvert fald, mange af os der bor her. Ofte ser vi os i modsætning til andre dele af Danmark, der i følge mange af kvarterers beboere ikke i lige så høj grad respekterer fremmede kulturer og vores multikulturelle samfund.

Dette standpunkt kommer også til udtryk i den måde, vi går til Folketingsvalg på. I 2019 stemte mere end 70 pct. af Nørrebro-borgerne på de værdipolitisk venstreorienterede partier i Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet. Et valgresultat stort set uden sammenligning med resten af landet, hvor samme gruppe af partier samlet set kun fylder omkring 25 pct. Der er ingen tvivl om, at det for mange er forbundet med en stærkt venstreorienteret identitet at bo i vores kvarter.

Men noget tyder alligevel på, at vores tolerance stopper ved vores dørtærskel, hvis man skal tro en ny undersøgelse, som en række forskere fra Københavns Universitet har offentliggjort tidligere i år. Undersøgelsen viser, at de værdipolitisk venstreorienterede vælgere formentlig er dårligere til at tolerere det at have en højreorienteret nabo, end højreorienterede og socialdemokratiske vælgere er. Således vil omkring 40 pct. af de værdipolitisk venstreorienterede vælgere ikke bo ved siden af en nabo, der kategoriseres som højerorienteret, mens det med omvendte fortegn kun gælder, at omkring 7 pct. af dem der stemmer på den borgerlige blok med Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke ville ønske at have en venstreorienteret som nabo. For vælgere fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er tallet omring 25 pct.

Tallene er overraskende, fordi de netop ikke harmonerer med det billede, vi tegner af os selv som venstreorienterede og progressive nørrebroere. Undersøgelsen er selvfølgelig ikke korrigeret for bopæl, men mon ikke de mange venstreorienterede nørrebroere har det på samme måde, som mange af de venstreorienterede respondenter i undersøgelsen. Flere ting kunne pege i den retning. Politikere fra højrefløjen tør ikke komme på Nørrebro af frygt for deres sikkerhed og politisk aktive fra den yderste højrefløj bliver presset ud af kvarteret med trusler.

Tolerancen på Nørrebro er en selektiv form for tolerance, hvor det kun er dem, der også vurderes som tolerante, bliver tolereret. Men det strider jo mod selve idéen og begrebet tolerance, der netop betyder, at der bør anlægges en fordomsfri tilgang til mennesker med anden observans end ens egen.

Det nørrebroske selvbillede som Danmarksmestre i tolerance må vi derfor lægge på hylden for en stund. Nørrebro er måske Danmarks mest venstreorienterede bydel, men ikke den mest tolerante. Alene det at udnævne sig selv til den mest tolerante bydel diskvalificerer næsten bydelen fra titlen, da man allerede der vurderer andre byers politiske observans som værende mindre værd. I stedet bør det venstreorienterede Nørrebro på dette spørgsmål lære at deres højreorienterede venner uden for storbyen og forstå, at tolerance gælder i alle livets fasætter, og ikke kun i integrationsdebatten.

Vores bydel rummer mange selvopfattelser, og vi må konstant stille spørgsmålstegn ved deres rigtighed. Der er så meget potentiale i vores skønne kvarter, men potentialet må i højere grad omsættes til realpolitik og ikke identitetspolitik.

Sebastian Lukas Bych er opvokset på Nørrebro og er tidligere aktiv i SF og er tidligere aktiv debattør på venstrefløjen. Sebastian skriver til temaet ’Nørrebros tolerance’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Susan Højbjerg bor alene i sin to-værelses lejlighed. Sofaen designet af Emil Thorup for Sofakompagniet er god efter en lang dag eller sammen med kæresten Flemming.

Naboernes snak om planteskud lokkede Susan til Vanløse

Sara Nedergaard Heise (forrest tv) samler skrald ind, mens Lea Kjar-Levin holder den sorte affaldssæk. I baggrunden Edward Alnor og Paula Groth-Hansen, som også var med til at arrangere indsamlingen af affald.

Elever samlede affald ind for klimaet