Sara Nedergaard Heise (forrest tv) samler skrald ind, mens Lea Kjar-Levin holder den sorte affaldssæk. I baggrunden Edward Alnor og Paula Groth-Hansen, som også var med til at arrangere indsamlingen af affald.
Sara Nedergaard Heise (forrest tv) samler skrald ind, mens Lea Kjar-Levin holder den sorte affaldssæk. I baggrunden Edward Alnor og Paula Groth-Hansen, som også var med til at arrangere indsamlingen af affald. - Foto: Thomas Frederiksen

Elever samlede affald ind for klimaet

Elevrådet på Strandvejsskolen tog initiativ til, at hele skolen skulle ud og samle affald i lokalområdet.

Hvis du oplever, at der er blevet pænere i området mellem Strandboulevarden og Svanemøllen Station, er det grangiveligt fordi, at hundredevis af skoleelever samlede affald ind i torsdags.

Det var elevrådet på Strandvejsskolen, der havde taget initiativ til, at hele skolen skulle samle skrald ind i området.

»Vi syntes, at der manglede noget fællesskab på tværs af skolen,« siger elevrådsformand Sara Nedergaard Heise fra 9.A på skolen. Hun tilføjer:

»Samtidig gør vi en indsats for klimaet. Klimakrisen er den største krise, vi står over for lige nu.«

Hele skolen – undtagen 0.-klasserne – var med. Dermed var omkring 621 elever ude at samle affald, blandt andet på B.93’s baner, gasværksgrunden og det gamle Øresundshospital med de mange institutioner.

»Jeg har hørt flere elever brokke sig over, at der er for ulækkert. Nu kan vi selv gøre noget, og vi håber, at alle bliver inspirerede til at rydde op efter dem selv,« siger Lea Kjar-Levin fra 7.Z, som er en anden af initiativtagerne fra elevrådet, mens hun går rundt med en sort sæk bag skøjtehallen på gasværksgrunden, som hun og de andre samler ting ind til.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
En ny undersøgelse viser, at de værdipolitisk venstreorienterede vælgere formentlig er dårligere til at tolerere det at have en højreorienteret nabo, end højreorienterede og socialdemokratiske vælgere er. Tallene er overraskende, fordi de netop ikke harmonerer med det billede, vi tegner af os selv som venstreorienterede og progressive nørrebroere, mener Sebastian Lukas Bych.

Tema/Tolerante Nørrebro: Må din nabo være højreorienteret?

Pilou Asbæk er aktuel med sine nye bog ‘Alting sker på en gang’.

Mød Pilou Asbæk: Boglancering i Arnold Busck Valby