- Foto: Tivoli PR

Årets sygeste forlystelse åbner til Halloween i Tivoli

Fredag 11. oktober åbner tivoli portene til en uhyggelig (men også lidt hyggelig) Halloween-sæson. Som altid fejres Halloween frem til 3. november, og der bydes traditionen tro på over 21.000 dekorative græskar, svævende spøgelser, flyvende heksekoste og en have badet i orange lys. Som noget nyt kan man i år prøve Hospitalet, der er årets sygeste forlystelse – hvis man altså tør!

Uhyggelig hygge

Skærsilden bliver med Halloween forvandlet til den sygeste forlystelse. Den er nemlig blevet besat af spøgelser og uhyre. En ting bliver du lovet, hvis du tør at gå derind: Aftenens største gys. Man skal både være modig og mindst 12 år for at komme ind. Alle Tivolis forlystelser er åbne til Halloween, og i år er der større fokus på selve forlystelserne. Fatamorgana er for eksempel blevet mere crazy, og radiobilerne har fået en gyselig makeover og kører hurtigere.

Man skal som altid have turpas for at prøve forlystelserne. Er man mere til hyggen, kan man gå en tur i Tivoli med indgang.

Mange events

Med Halloween følger en masse forskellige traditioner, og der er også rigeligt af arrangementer at komme efter i Tivoli. 26. oktober er der Monsters Night Out, hvor 300 monstre bliver sluppet løs i haven. Der skal tikkes om slik til Trick-or-Treat fra 28. til 31. oktober i boderne i Tivoli – selvfølgelig iført de mest skræmmende kostumer. For de voksne er der forskellige oktoberfester med tyrolermusik, store fadøl og lotteri. Det allerstørste græskar skal som hvert år også findes. Det sker 12. oktober, hvor der er DM i kæmpegræskar foran springvandet ved Nimb Hotel. Se flere arrangementer på tivoli.dk.

– Foto: Tivoli PR

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bliv klogere på høretab og høreapparater.

Hva‘ siger du? Kom til gratis høreprøve i Valby

Susan Højbjerg bor alene i sin to-værelses lejlighed. Sofaen designet af Emil Thorup for Sofakompagniet er god efter en lang dag eller sammen med kæresten Flemming.

Naboernes snak om planteskud lokkede Susan til Vanløse