Cecilia Lonning-Skovgaard og partifællen Flemming Steen Munch (V) er bekymrede for andelsejernes økonomiske situation, der kan blive påvirket af Blackstone-paragraffen.
Cecilia Lonning-Skovgaard og partifællen Flemming Steen Munch (V) er bekymrede for andelsejernes økonomiske situation, der kan blive påvirket af Blackstone-paragraffen. - Foto: Benedicte Lorenzen.

DEBAT: Andelsejerne i København skal ikke rammes

Cecilia Lonning-Skovgaard og Flemming Steen Munch (V)

Hhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester og gruppeformand

Vi skal ikke tromle hele skoven. hvis det kun er en enkelt stamme, som skal fældes.

Det gælder også i tilfældet med kapitalfonden Blackstone, hvor boligminister Kaare Dybvad (S) har forhandlet sig frem til et indgreb, som skal hindre Blackstone i at opkøbe og fordyre lejelejlighederne i København.

I København er der knap 300.000 lejligheder. Heraf er cirka halvdelen andelslejligheder.

Så når vi vil slå hårdt ned på kapitalfonden Blackstone, som ejer cirka en procent af de københavnske lejligheder, så skal vi tænke os om.

Det er vigtigt, at andelsboligerne går fri af indgrebet på lejeboligmarkedet.

Vi skal ikke svinge den store økse og ramme bredt. Vi skal i stedet ramme hårdt og præcist, så lovændringen kommer til at angå de rette.

Vi er helt med på, at det er en fin juridisk balancegang, der skal til for at komme i mål, og vi håber, at socialdemokraterne på Christiansborg sikrer, at vi ikke skaber en stor økonomisk usikkerhed hos de københavnske andelsejere.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Frederiksberg Rådhus.

Borgerrådgiver begynder 1. februar

14. og 15. december har du mulighed for at julehygge på Seerupgaard.

Seerupgaard inviterer til økologisk julegård