Her ses et af kunstværkerne fra udstillingen, der er inspireret af Leonardo da Vinci.
Her ses et af kunstværkerne fra udstillingen, der er inspireret af Leonardo da Vinci. - Foto: Bettina Staulund Nielsens illustration

Da Vinci-udstilling: Galleri hylder den italienske altmuligmand

I år er det 500 år siden, at den italienske kunstner og altmuligmand Leonardo da Vinci stillede træskoene. I den anledning har galleriet Boulevard156 arrangeret en gruppeudstilling, hvor italienerens værker udgør inspirationskilden.

»Selvom der ikke er mange danske kunstnere, der i dag ser et direkte link til denne store mester, kan ingen sige sig fri af at have studeret hans værker,« siger galleristen Klaus Koenig og forklarer, at udstillingen skal ses som en hyldest til Leonardo da Vinci.

I udstillingen deltager kunstnerne Anders Moseholm, Bettina Staulund Nielsen, Kirsten Schauser, Mille Kalsmose, Morten Søndergaard og Peter Land, som på hver sin måde har ladet sig inspirere af kunstneren.

Da Vinci levede fra 1452 til 1519 og er blandt andet kendt for maleriet Mona Lisa, der formentlig er det mest kendte i verden.

Leonardo da Vinci – 500 år. Boulevard156, Strandboulevarden 156. Udstillingen holder åbent frem til 26. januar 2020. Åbningstider: Torsdag kl. 13-19, fredag, lørdag og søndag kl. 13-17.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ikke en jul uden at være forbi Hviids Vinstue er der mange, som tænker.

Gløggen er lykken: Den stærke røde drik på Hviids

Hilsen i postkassen hos lokalpolitikeren Nikolaj Bøgh.

Flink og ærlig skraldemand