Galleri LOIS byder på kunst, som udelukkende er lavet af kvinder.
Galleri LOIS byder på kunst, som udelukkende er lavet af kvinder. - Foto: PR

Se på kunst af kvinder i Vanløse

I september åbnede Galleri LOIS i Vanløse. Det særlige ved galleriet er, at det kun har kvindelige kunstnere.

Galleriet er et online galleri med tilhørende showroom og indeholder et alsidigt udvalg af kunst, som hele tiden udvides og fornyes.

Ejeren af galleriet er fotograf Lone Israelsen, og hun mener, det er sværere for kvinder end for mænd at etablere sig på kunstmarkedet: »Det er svært for kunstnere, især kvinder uden et netværk eller kunstnerisk bagland at komme ud over kanten og nå de mange potentielt interesserede kunder. Derfor opstod tanken om et online galleri for kvindelige kunstnere«.

Foruden Lone Israelsen selv vil galleriet i første omgang byde på kunst fra tre andre kunstnere, nemlig Grethe Nielsen, tegner og illustrator, Berit Bekker, keramiker, og Karin Olander, billedkunster.

Galleri LOIS’ showroom har åbent tirsdag og torsdag eftermiddag samt 1. søndag i måneden. Det ligger på Godthåbsvej 260 i Vanløse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
»Vesterbro har ry for rummelighed og mangfoldighed, og vores julemarkeder afspejler dette. Vi præsenterer det skæve, rummelige, mangfoldige og uetablerede og det, man ikke ser andre steder,« udtaler Sadie fra Vesterbro RAW.

Bæredygtig julehandel på Vesterbro

Jazzorkestret Swing7teen.

En jazzet julekoncert