Bjørn Themsen nyder det lokale caféliv om dagen, litterære og musikalske udskejelser om aftenen.
Bjørn Themsen nyder det lokale caféliv om dagen, litterære og musikalske udskejelser om aftenen. - Foto: Jacob Schneider

Poetisk caféhygge hos forfatteren og forlæggeren på Borgbjergsvej

Hos Café Pyt kan man både få en økologisk kaffe, en sandwich og en snak om alt fra Stejlepladsen til de nyeste litterære tendenser.

På vinduet ind mod butikken på Borgbjergsvej 52 står Café Pyt tydeligt markeret. Kaffe, morgenmad, frokost og den slags. Men bag det diskrete, transparente ’boghandel’ nedenunder gemmer der sig en litterær skatkiste.

Bjørn Themsen har åbnet caféen for at pleje passionen for bøger, sin egen forlagsvirksomhed og forfatterskabet – og så for at dyrke Sydhavnen, hvor han begyndte at komme for halvandet år siden, da han flyttede tilbage til København, fortæller han:

»Jeg er oprindeligt fra Valby, voksede op på Mosedalvej: Tæt på, men en helt anden verden.

Det er virkelig et bredt klientel, vi har, og vi går meget op i, hvad der rører sig: Vide hvad det handler om med Stejlepladsen, for eksempel. Folk vil jo gerne snakke om det, de går op i, og her kommer heldigvis mange, som har fortalt om Sydhavnen og historien. Og de fleste møbler herinde er nede fra genbrugen eller storskrald herude i gården.«

Branche i opbrud

Bjørn ser kombinationen af lokal hyggecafé og boghandel som en mulighed for at bryde med de senere års omvæltninger i bogbranchen:

»Hele bogmarkedet har forandret sig de seneste år. Der er ikke nogen fast aftale mellem forfatterforening og forlagene, så der er helt frit slag for, hvad de betaler for en bog. Og så tror jeg godt, jeg kan sige, at alting i samfundet er blevet mere og mere på markedets betingelser de sidste 20-25 år. Og i det rum er der en masse litteratur, som i virkeligheden ikke kan klare sig.

Der findes rigtigt gode boghandler, og i lang tid trak antikvariaterne læsset, men der bliver færre af dem. De er presset økonomisk, for bogpriserne er ikke steget. En bog til 300 kroner for 20 år siden skulle koste 900 i dag, og det er der ingen bøger, der gør. Se bare på Bogforum: Folk betaler 165 kroner for at komme ind, de køber en lille dårlig latte til 25 kroner, 35 for en croissant, som ligger der hele dagen, og en frokost. Men når de så står ved standene og ser en digtsamling til 99 kroner: ’Hmmmm…’ Der er en psykologisk barriere der, nok også fordi vi er blevet vant til, at der ligger tykke bøger til 49 kroner i supermarkedet, fordi en eller anden har lavet et monster-oplag af en bestseller,« siger Bjørn og virrer med hovedet.

De kunstneriske miljøer i Danmark har trange kår, mener han:

»Min ældste søn sidder nu i folkeskolesammenhæng og laver en opgave om H.C. Andersen, og så faldt jeg lige over noget interessant: Han havde masser af mæcener, men han modtog også støtte fra kongens private cigarkasse og finansloven. Hvad der svarer til godt 120.000 kroner skattefrit om året – mere end de få, der er på den livsvarige ydelse i dag. De skal betale skat, og deres andre indtægter modregnes, inden de får dem. Så det der med kunststøtte: Der er nok ingen, der ville undvære H.C. Andersen.

En større og større del af kagen går til bygninger og det formidlende lag. Kunstnerne, som fylder indhold i, får ikke nødvendigvis noget: De skal føle sig beæret over at blive lukket ind i de hellige haller. Men man ville ikke se ’Game of Thrones’ eller ’Borgen’, hvis ikke de var startet et helt, helt andet sted, inden det kommer dertil, hvor vi alle sammen sidder og kigger med.

Jeg abonnerer i øvrigt slet ikke på begrebet ’en smal bog’, for så lyder det som om, noget er svært og utilgængeligt. Men de to bøger, som ligger her, er alt andet. Hvem som helst kan læse dem med stor fornøjelse. Man skal ikke være literat eller læse litteraturvidenskab, men man skal selvfølgelig præsenteres for dem. Og finde ud af, hvorfor det giver mening at læse digte,« smiler caféejeren.

En ny slags forlag

I 2013 startede Bjørn sit eget forlag efter flere år som forfatter på forskellige forlag – fem bøger på større forlag og tre på Øverste Kirurgiske, som han betegner som »det eneste væsentlige litterære miljø i slut-90’erne«. Siden stiftede Bjørn familie, flyttede til Fanø og var underviser på forskellige forfatterskoler i provinsen.

Undervejs mødte han kollegaen Birgitte Krogsbøll, som havde lavet flere hundrede lister over dyr og alskens andet. Det blev til »Dyr med næb, ordnet efter antal vinger«, Forlaget Fuglekøjens første udgivelse, som blandt andet fik Statens Kunstfonds særlige præmie.

»Så var jeg pludselig i gang med at udgive andre menneskers ting, og siden har jeg udgivet på mit eget forlag. Problemet er tit, at der kommer til at mangle en redaktionel proces, som vel nærmest er halvdelen af et værk. Men der har jeg opdaget et genialt ’loophole’, nemlig at man kan hyre en ekstern redaktør ind. Her har jeg så skrevet til mine egne store forbilleder, og de har sagt ja til at være redaktør på netop den bog – nogle af dem, jeg ellers aldrig ville få.

Nogle gange får man bare den besked, at ’det der skal du nok ikke udgive’. Selv med 25 års erfaring. Den tvivl skal nok altid være der.

De forlag, jeg sælger her i caféen, er også nogle, som har redaktion og er økonomisk uafhængige. Ud af de bøger, der står her, er der nok under ti, du kan finde hos Arnold Busck eller lignende. Og så er det nogen, der går op i det taktile: Papirtype, omslag, farver. Folk, som nørder igennem med de ting, de synes er lækre. Du kan bestille de fleste på nettet eller hos boghandlen, men når folk kommer herind, kan de røre ved bøgerne, bladre i dem og blive overraskede. Og det er præcis dét, der er meningen med det sted her.

Jeg har aldrig hevet en krone ud af forlaget – de går til den næste bog. Der er ingen penge i den her slags litteratur, så jeg låner bøgerne af forlagene, for hele idéen er jo, at den skal stå her, så nogen kan opdage den. Og der kan sagtens gå et år, inden den er solgt.

Så egentlig er det meningen, at caféen skal betale for boghandlen,« forklarer Bjørn Themsen.

Digte og sydhavnsidyl

»Jeg er meget glad for poesi, så det er nok 60 procent af indholdet på hylderne. Men der er også romaner og alt muligt andet. Man kan nemt stirre sig blind i sin faglighed, så jeg og min kæreste har talt meget om, at det her handler om en café. Bøgerne står der, og hvis folk udviser interesse, så spørger jeg, om vi kan hjælpe.

Men de mange lokale, der kommer her, bruger det nok mest som en stemning, når de skal have deres kaffe og sandwich.

Efter lukketid har vi så bogreceptioner, oplæsninger og andre arrangementer, som Kgs. Enghave Lokaludvalg blandt andet har støttet. Der er mange, som kommer fra hele København på grund af bøgerne, men det er primært en lokal café, så folk ikke altid skal sidde det samme sted,« griner Bjørn, som er faldet for området – og ikke vil være en del af en flodbølge, som skal skylle det oprindelige Sydhavnen ud:

»Den lille ø her, fra Sydhavnsgade og ned mod Valbyparken, er stadig udkantskøbenhavn. Det viser nok lidt om, hvad Sydhavnen er, og hvor den er på vej hen. Der er nogle få, der ser mig som et billede på gentrificeringen, og det er det vel også.

Men jeg har det lidt ambivalent med det, for mit største håb er netop, at det ikke skal blive som Vesterbro. Jeg boede på Islands Brygge for 25 år siden, og det har jo været en katastrofe. Ja, der var brug for noget nyt, men det var fandeme også hyggeligt, at folk nikkede til hinanden på gaden, vinhandleren var femte generation og man kendte sin udlejer – han var ganske vist ejeren, men det var en mand, man kunne gå hen og snakke med. Men samtidig vil jeg jo også gerne have noget literatur, høre noget musik og gå ud og få en drink, uden at det nødvendigvis er på et brunt værtshus.

Der må gerne være en balance, men det vigtigste er, at priserne ikke bliver drevet op. Der er jo ingen københavnere, der har råd til at bo her. Når du ser de skaldede mænd med smarte skæg på Vesterbro: De er jo alle sammen fra provinsen. Og det kan blive problemet. Ingen har barndomsminder fra det område, de bor i, og det giver nok en manglende indføling i, at noget har værdi, fordi det har en historie.

Jeg håber ikke, at Sydhavnen om 20 år er befolket af jyder og fynboer, som synes at det her er en billig måde at komme ind i København på. Der kommer unge mennesker ind her, som er barnefødt i kvarteret – og ikke har tænkt sig at flytte. Det er noget af det fede ved Sydhavnen. Det skulle helst ikke blive som det andet København, for det har vi, fint. Men vi behøver ikke mere af det,« slutter Bjørn og byder på endnu en cortado.

To af udgivelserne på Bjørns forlag.

To af udgivelserne på Bjørns forlag. – Foto: Jacob Schneider

Så er der kaffe.

Så er der kaffe. – Foto: Jacob Schneider

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
De 125 millioner kroner er endnu ikke bevilliget, men Forsvarsministeriet har anmodet om, at det sker.

Stort millionbeløb på vej til Slottet

Con Brio-koret er et blandet amatørkor som fortrinsvis synger klassisk kormusik.

Kom til julekoncert i Frihavnskirken