To Good To Go huset på Nyelandsvej.
To Good To Go huset på Nyelandsvej. - Foto: Pressefoto, Too Good To Go

Butiksprisen var ‘Too Good To Go’

7. november blev vinderne Frederiksberg erhvervspriser offentliggjort, og vinderen af butiksprisen var butikken ‘To Good To Go’, der arbejder for at bekæmpe madspil. Frederiksberg Bladet har været talt med landechef Heidi Boye om To good to go, og hvad det er, de kan.

»Vores mission er at inspirere private og virksomheder til at bekæmpe madspild,« Det svarer landechef Heidi Boye, da Frederiksberg Bladet spørger hende, hvad det allervigtigste er for virksomheden ’Too Good To Go’, der i november måned fik Frederiksberg Butikspris for at sætte Frederiksberg på Danmarkskortet i kampen mod madspild med sit nyrenoverede hus på Nyelandsvej.

15.000 måltider reddet

’Too Good To Go’ startede med at være en app og en butik på Nyelandsvej, hvor folk kunne komme ned og købe madvarer, der var ’Too Good To Go.’ I de 15 måneder, butikken allerede har eksisteret, har den reddet 15.000 måltider, hvilket svarer til 15.000 kilo overskudsvarer.

Fra butik til læringshus

I starten af september lancerede ’Too Good To Go’ en onlineportal med undervisningsmateriale. Portalen er nu blevet suppleret med et læringshus i lokalet på Nyelandsvej. Her er formålet at oplyse om madspild med udgangspunkt i oplæg, events, leg og samtaler.Overskudsvarerne er rykket ud til et lager i Brøndby og kan bestilles via webshoppen Too Good To Go Markedsplads med mulighed for fri fragt, hvis man afhenter i Too Good To Go Huset på Nyelandsvej. Her vil man også kunne vælge mellem udvalgte varer i en ”pick’n’mix’-sektion samt forskellige temalykkeposer.

“At bekæmpe madspild kræver oplysning, viden og opbygning af kompetencer, så vi kan ændre vores vaner – gerne så tidligt som muligt. Derfor er Too Good To Go Huset dedikeret til netop det. Her er både private, folkeskoleelever, studerende, undervisere, journalister og politikere velkomne til dialog, oplæg og undervisning, så vi alle kan blive klogere på problemets omfang, og hvordan vi konkret løser det,” siger Heidi Boye.

Fakta om Too Good To Go huset

  • Studerende til undervisning og læring om madspild.

  • Familier til oplysning om bekæmpelse af madspild.

  • Journalister til interviews og presseevents.

  • Politikere til samtale og debatter om madspildspolitik.

  • HVAD SKER DER I TOO GOOD TO GO HUSET

  • Besøg af skoleklasser og andre institutioner.

  • Løbende Q&A’s for studerende.

  • Minibibliotek med viden om madspild.

  • Events, arrangementer, talks, skattejagt for børn mm.

  • Events for samarbejdspartnere.

  • Salg af særligt sammensatte tema-lykkeposer med overskudsvarer og varer fra et bland-selv-marked med sunde snacks og chokolade.

  • Afhentning af ordrer fra Too Good To Go – Markedspladsen.

  • ÅBNINGSTIDER

  • Too Good To Go-huset holder åbent ad hoc for events fra 9-15 og for afhentning og salg af varer fra 15-19 på hverdage og 10-14 på lørdage.

  • Skriv til huset@toogoodtogo.dk for mere info eller for at aftale et besøg.

  • Kilde: https://toogoodtogo.dk/da

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anita Lerche ved prisuddelingen i Birmingham 30. november 2019.

Klumme: Music award, Indien i Birmingham og en taxachauffør

Belmont-koret giver julekoncert i Bellahøj Kirke.

Masser af julestemning: Kor byder på julemusik for enhver smag