Søs og René i deres absolutte es - stuerne, som nisserne ejer to måneder hvert år.
Søs og René i deres absolutte es - stuerne, som nisserne ejer to måneder hvert år. - Foto: Benedicte Lorenzen

Hær af nisser indtager stuen: »Hvad mon de laver når vi sover?«

Midt i november åbnes 50 flyttekasser og 25 mindre kasser. Julepynt i tusindtal smyger sig ud af silkepapiret, og nisserne kravler frem og ejer i to måneder stuen på Amager hos Søs og René Karstensen.

Udenfor opdager man ingenting. Der er ikke en masse kulørt bling-bling på husets facade og tag. I haven vajer et juleflag, og jo jo, man kan da godt se lidt julepynt gennem vinduerne.

Men så åbner Søs Karstensen døren iklædt stort smil og fuldt julekoneornat. Og så eksploderer det med nisseværk og julepynt for øjnene af os. (Artiklen fortsætter under billedet).

Hvert stykke julepynt i granbræmmen er pakket ud af et stykke silkepapir og hængt op.

Hvert stykke julepynt i granbræmmen er pakket ud af et stykke silkepapir og hængt op. – Foto: Benedicte Lorenzen

Søs fortæller: »Hvert år tager jeg ferie to uger midt i november for at hænge det hele op. Vi har det i 50 flyttekasser og 25 mindre kasser på loftet. Jeg har samlet det gennem hele mit liv. Nogen tror, at jeg bare løfter granen ud med alt pynten på, men det kan man da ikke. Hvert stykke pynt er pakket ind i silkepapir.«

Stuen er pakket med julepynt. Den hænger massivt, men velordnet, i en granbræmme langs loftet. En hel nisseby med togbane står på et stort bord. Faktisk er der jul på hver en vandret og lodret flade. (Artiklen fortsætter under billedet)

En lille julelandsby med egen togstation.

En lille julelandsby med egen togstation. – Foto: Benedicte Lorenzen

Gulvet er så tæt befolket af nisser, at man hele tiden får strejfet en og sat dens mekaniske julesang i gang.

»Min drøm er, at få alt fra gulvet væk og hængt op – så kan vi faktisk sidde ned,« siger Søs. Mens en velpolstret julemand ved hendes fod gasser sin motorcykel op.

»Vi har ikke alt det her for at vise det frem – det er vores, vi kan godt lide at se på det,« fortæller René.

»Faktisk synes jeg ikke det er smukt. Det er hyggeligt!« siger Søs.

Juletræet er et kapitel for sig. Det er vanvittigt flot klædt på med flere massive mængder af pynt. Faktisk er træet for stort til, at familien kan danse omkring det juleaften.

»Men så putter vi René ind i en juletræsdragt, og så danser vi om ham i stedet for,« siger Søs, mens de begge knækker sammen af grin. Ja, det gør vi sådan set også.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Søs og René har ikke tal på, hvor mange nisser der sidder i stuerne.

Søs og René har ikke tal på, hvor mange nisser der sidder i stuerne. – Foto: Benedicte Lorenzen

Søs’ far var med til at arrangere de første juleoptog på Amagerbrogade, så hun har ikke jule-genet fra fremmede. Han døde i 2004.

»Lige før han døde, ville han give os børn en personlig ting. Jeg vil bare gerne have nissehuen, sagde jeg. Han sagde: Du har altid været et mærkeligt barn,« fortæller Søs.

’Nissehuen’ er ikke en af de der knitrende kunststof-huer, der gør håret elektrisk et kvarter efter, man har taget den af. Pelsen på huen er blåræv, og Søs må smide den et par gange, fordi den bliver for varm.

»Det er faktisk hele familien der er tosset, også min søster. Og det stikker også helt af for vores to døtre, de er også begyndt at samle,« fortæller Søs.

Hendes favoritjuleting er en slidt julenisse fra hendes barndom.

»Nå dér var du, siger jeg altid, når han dukker op. Vi har tit snakket om, hvad de mon laver hernede i stuen, når vi går op i seng. Prøv lige at forestille jer det!«

Søs med nissen, hun har haft som barn.

Søs med nissen, hun har haft som barn. – Foto: Benedicte Lorenzen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Som det eneste sted i København kan du her fælde dit eget juletræ.

Julemarked på markedspladsen Københavnstrup: Fæld dit eget juletræ

Trine-Mathilde Linnebjerg har opfundet børnemøbler, der kan bruges som rutsjebane, siddepude og fri leg.

»Børnene skal selv være arkitekterne bag«