Juleparret hér glæder sig til at komme op og få en svingom med gæsterne.
Juleparret hér glæder sig til at komme op og få en svingom med gæsterne. - Foto: Fiskerhavnens Venner

Stormombruste Fiskerhavnen viser hyggen: »Vi juler igennem«

Alt imens debatten om byggeri på Stejlepladsen raser, liner en flok lokale et julemarked op, som skal vise et udpluk af Fiskerhavnens fællesskab og hygge. Det sker på lørdag klokken 12-17.

Juletræer, gløgg, æbleskiver, brunkageværksted, pølser, håndbrygget øl og street food.

Det er nogle af ingredienserne, når Fiskerhavnen juler igennem for alle sydhavnere og juleglade folk på lørdag 7. december klokken 12.00-17.00 i havnen ved Bådehavnsgade og Stejlepladsen.

Hjemmegjorte postkort, keramik og en bod, hvor Søspjederne byder på bolcher og karklude er også på programmet, ligesom der er loppemarked med tøj og andre rare sager – og endda åbent hus hos nogle af havnens kunstnere. Desuden kommer kaffebilen Café Morris, som også deltog i Folkemødet.

Alvor i hyggen

Foreningen Fiskerhavnens Venner stiller naturligvis også op med en bod, og her kommer lidt af den aktuelle alvor også ind i billedet: Fiskerhavnens Venner har nemlig fået godkendelse til at samle penge ind.

»Vi deltager i julemarkedet for at tage del i havnens aktiviteter og for at samle penge ind til foreningens arbejde for at bevare Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Vi forventer at få brug for en advokat meget snart, da vi vil indklage Københavns Kommune for Planklagenævnet, hvis kommunen ikke giver os medhold i vores indsigelse mod de mangelfulde undersøgelser af byggeplanernes påvirkning af Natura 2000-området, det vil sige vandarealet i Fiskerhavnen og farvandet syd for,« skriver foreningen til Kgs. Enghave Bladet.

Se mere på Facebook: ’Julemarked i Fiskerhavnen’

Julehunden er i fuld gang med forberedelserne.

Julehunden er i fuld gang med forberedelserne. – Foto: Fiskerhavnens Venner

Lillehus, hvor der vil være salg af varme drikke og æbleskiver.

Lillehus, hvor der vil være salg af varme drikke og æbleskiver. – Foto: Fiskerhavnens Venner

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen med Østerbro Lokaludvalgs formand Allan Marouf i Vordingborggade.

Forslag: Gør Vordingborggade ensrettet

Morgensang på Værnedamsvej.

Værnedamsvej: kom til morgensang