Juletræet blev tændt i lørdags, og der var masser af besøgende til den oplevelse.
Juletræet blev tændt i lørdags, og der var masser af besøgende til den oplevelse. - Foto: Martin Sørensen

Så kom der lys i juletræet

Juletræet på Rådhuspladsen fik mange gæster på besøg i lørdags, da lysene blev tændt på træet af borgmesteren, mens mørket sænkede sig over Frederiksberg.

Det kolde vejr er for alvor kommet til Frederiksberg, men det gjorde bestemt ikke, at de mange besøgende ville lade sig snyde af juletræstændingen i lørdags trods det kolde vejr.

Det var lige før, at man helt glemte kulden, da der var så mange oplevelser at kigge på. Og så var der mulighed for at få varmet hænderne på et glas gløgg eller en kop dampende varm kakao.

Det var borgmester Simon Aggesens første oplevelse som ’julemand’ med tændingen af årets juletræ.

Julemusik til ørerne

Der var masser af musik for øregangene, da Frederiksberg Sogns Pigekor, Frederiksberg Brassband og CBS International Choir spredte julemusikalsk hygge på Rådhuspladsen.

Hos naturvejlederne kunne børnene lave fuglefoder, mens Genbrugsguiderne hyggede med en quiz.

Julehyggen er kommet til Frederiksberg.

Julehyggen er kommet til Frederiksberg. – Foto: Martin Sørensen

Varmen kunne man få hos Hovedstadens Beredskab, der bød på varm kakao til de mange, der gerne ville have lidt at varme hænderne på.

Sød nissefamilie

Der var også mulighed for at møde den søde nissefamilie fra Frederiksberg Teater, der spredte en hyggelig julestemning.

Nu kan julen bare komme an, juletræet er i hvert fald tændt på Rådhuspladsen og juleudsmykningen er kommet op.

Nedtællingen til juleaften er gået i gang.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Mød Luke Skywalker og alle de andre Star Wars væsener i Ørestaden

Star Wars-dag i Ørestaden

Hr. Skæg og de øvrige figurer fra Ramasjang kendes blandt andet fra Cirkus Summarum. Til næste år kan du opleve dem på Østre Gasværk.

Ramasjang indtager Østre Gasværk