Tina Weber føler sig stærkt provokeret af, at skraldebilerne kommer klokken 06.00, når nattesøvnen i forvejen er spoleret af varebiler og knallerter, der kører ind til bebyggelsen og holder i tomgang, mens der leveres varer i opgangene.
Tina Weber føler sig stærkt provokeret af, at skraldebilerne kommer klokken 06.00, når nattesøvnen i forvejen er spoleret af varebiler og knallerter, der kører ind til bebyggelsen og holder i tomgang, mens der leveres varer i opgangene. - Foto: Jan Jeppesen.

Sur 😠 Haha 😆 Like 👍

Det begynder med skraldebilen: »Vi lever i et inferno af larm 24/7«

»Vi lever i et inferno af larm – døgnet rundt. Det begynder med skraldebilerne klokken 06.00 og slutter 24 timer senere,« siger Tina Weber fra Nordmarksvej, der forsøger at råbe kommunen op for at få ændret afhentningstidspunktet.

»Vi lever i et inferno af larm døgnet rundt. Det er ikke til at holde ud,« siger Tina Weber, beboer på Nordmarksvej, der forsøger at råbe politikerne i Tårnby Kommunalbestyrelse op for at få ændret tidspunktet for renovationsafhentning.

Tina Weber føler sig stærkt chikaneret af kommunens politik for afhentning og tømning affaldscontainere, der er placeret meget tæt på bebyggelsen.

»Allerede klokken 06.00 kan du bare høre lyden af en bippende og hylende skraldebil. Vi er altså ikke alle, der står så tidligt op om morgenen, og larmen er øredøvende, så du er nødt til at stå op tidligere end du behøver,« forklarer Tina Weber.

»Man kan argumentere for, at det må jeg leve med, men problemet er, at jeg skal leve med støj 24/7. Jeg bor tæt på lufthavnen, der er tung og tæt trafik både på Nordmarksvej og i Kastruplundgade, der er græsslåning, hækkeklipning og så er der lige Aarstiderne, der kommer klokken 02.30 for at aflevere måltidskasser i en opgang eller knallertbudet, der kommer fredag cirka klokken 23.45 og holder i tomgang, mens reklamer og aviser afleveres,« siger Tina Weber, der sammen med de øvrige beboere i bebyggelsen må leve med Tårnbys værste vækkeur, hvis Tårnby Kommune fastholder, at skraldebilerne kan køre ud klokken 06.00.

Flere afhentninger

»Det er det samme firma, der kommer, men det sker på forskellige tidspunkter. For en halv time siden (klokken 09.00, red.) blev der tømt for aviser og reklamer. Og klokken 06.00 kom de for at tømme for plast og metal. Og så kommer de igen for at tømme en fjerde container på et helt andet tidspunkt. Jeg ved godt, at de ikke kan komme på samme tidspunkt og tømme alt på én gang, men det er altså store biler, og de larmer helt vildt. Man kunne i det mindste forlange, at de kom senere på formiddagen. Der må være nogle i kommunens forvaltning, der har sovet i timen. For her tager man udgangspunkt i grundejerforeningerne. Og hvorfor kan vi ikke få at vide, hvor mange klager, der har været. Jeg tror, at de arkiverer klagerne lodret. Men hvem vurderer klagerne? Og bliver politikerne forelagt klagerne? Jeg ved, at der er sendt mange klager til kommunen især fra beboerne Ved Stationen, hvor der kører mange busser og metro. Vil kommunen tage disse klager seriøst? Ja, jeg spørger bare.«

Hvad er op og ned?

Tina Weber oplyser, at hun har kontaktet Amager Ressourcecenter (ARC) for at få oplyst, hvornår skraldebilerne må køre ud om morgenen. Her er svaret, at skraldebilerne først må køre på genbrugsstationerne fra klokken 07.00.

»Men en skraldemand har oplyst til mig, at det må de fra klokken 06.00. Så hvad er op og ned? Og vil kommunen acceptere, at vi skal leve med larmen? Jo, vi bor tæt på lufthavnen, men det er et kapitel for sig selv. Min nabo har lige fortalt, at hun troede, at der var sket en ulykke, da skraldebilen kom fræsende ind klokken 06.00.

Vi får aldrig ro. Der er da en årsag til, at solen går ned. Men samfundet kører bare videre i døgndrift. Nu må forvaltningen være mere skarpe på det her problem. Den har i hvert fald en forbandet pligt til at sætte alle scenarier op. Og det har de ikke gjort,« tordner Tina Weber, der selv er tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Tårnby.

Saltet inden kl. 07.00

På Tårnby Kommunes hjemmeside kan man læse om reglerne for afhentning af renovation. Her står intet om starttidspunktet for afhentning, men husejere bliver bedt om at få ryddet og saltet og gruset senest klokken 07.00 på tømmedagen.

Amager Bladet har bedt chefen for kommunens tekniske forvaltning, Betina Grimm, om en skriftlig besvarelse. Vi har spurgt til, hvorfor der allerede er afhentning klokken 06.00. Og om hvilke reglerne der er for afhentning samt om der bliver taget særlige hensyn i forhold til beboere i etageejendomme, hvis man sammenligner med parcelhuskvarterer i grundejerforeninger.

Betina Grimm har ikke besvaret Amager Bladets henvendelse ved redaktionens slutning mandag.

Her er affaldscontainerne placeret.

Her er affaldscontainerne placeret. – Foto: Jan Jeppesen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bliv klogere på film på Tribeca 8. december

Filmevent hos Tribeca

87-årige østerbroer Henry Aktor træner mindst tre gange om ugen. Det er nok snart forbi

Ældres aktiviteter lukkes ned