87-årige østerbroer Henry Aktor træner mindst tre gange om ugen. Det er nok snart forbi
87-årige østerbroer Henry Aktor træner mindst tre gange om ugen. Det er nok snart forbi - Foto: Privat

Sur 😠 Ked 😭

Ældres aktiviteter lukkes ned

Aktiviteter på værestedet ‘Nabo Østerbro’ lukkes ned, fordi det mister sit paragraf 18 tilskud på 120.000. Argumentet er, at de ikke henvender sig til målgruppen.

I fitnessrummet der tilhører værestedet ’Nabo Østerbro’ sidder Henry. Henry er i gang med sin træning. Han er 87 år gammel og kommer i fitnessrummet mindst tre gange om ugen.

Fitnessrummet er et af mange aktiviteter der lukkes ned på ’Nabo Østerbro’ fordi værestedet mister sit paragraf 18 tilskud på 120.000.

»Fitnesstræningen holder mig i live. Jeg er jo ved at være oppe i årene,« siger Henry og smiler og fortæller at det sociale betyder mindst ligeså meget.

Paragraf 18 tilskud

Ifølge daglig leder på Nabo Østerbro, Linda Hilskov, er det de allersvageste ældre borgere på Østerbro, der bruger værestedet.

»Mange har en lille omgangskreds, og de har ikke råd til et abonnement i det lokale fitnesscenter,« siger Linda Hilskov og fortsætter

»Vores formål er, at folk ikke skal sidde alene. De skal have et netværk, og det får de i ’Nabo Østerbro’.

Paragraf 18 midler kort fortalt

  • Paragraf 18 midler er en pulje, det offentlige stiller til rådighed for frivilligt socialt arbejde. — Paragraf 18 ligger under §18 i Lov om Social Service.

  • Loven om Social Service kræver at alle kommuner skal stille paragraf 18 pulje til rådighed, som kommunens frivillige sociale foreninger o.lign. kan søge om at få tilskud til deres aktiviteter.

  • Socialudvalget besluttede foråret 2019, at skærpe kriterierne for uddelingen af §18-midlerne, således at man vil prioritere foreninger, der arbejder med borgere med handicap, udsatte børn og unge samt voksne med psykiske lidelser og/eller udsatte-problematikker, som fx misbrugs-, hjemløshed- eller prostitutionsproblematikker.

  • Ansøgninger, som vurderes at ligge udenfor forvaltningens målgruppe, bl.a. på sundheds- og omsorgsområdet og flygtninge- og integrationsområdet bevilliges ikke § 18-midler.

  • Kilde: https://www.aktivfundraising.dk/paragraf-18-midler/ og københavns kommune

Skærpelse af kriterier

»’Nabo Østerbro’ har ikke fået §18-midler, da Socialudvalget vurderede, at tilbuddet ikke henvender sig til socialforvaltningens primære mål. Socialudvalget besluttede i foråret at skærpe kriterierne for uddelingen af §18-midlerne. Det blev besluttet at have skarpere fokus på vores primære målgruppe. Og her har vurderingen været af, at Nabo Østerbro henvender sig til en bredere målgruppe,« « skriver Københavns kommune i en mail til Østerbro Avis.

Østerbro Avis har talt med Line Ervolder (K) der sidder i underudvalget for socialudvalget. Hun siger:

»I år besluttede Socialudvalget at støtte dem der virkelig er udsatte såsom hjemløse, prostituerede, og folk med psykiske lidelser.

Vi valgte at støtte de projekter, der ikke findes et kommunalt tilbud til, og her kom Nabo Østerbro ikke ind under, da der allerede findes kommunale tilbud til målgruppe.«

Udenforstående

Linda Hilskov er uforstående for underudvalgets vurdering. Hun siger til Østerbro Avis.

»Kommunen henviser de ældre til os, så vi er et unikt tilbud. Derudover har vi en del medlemmer, der er tilknyttet distriktpsykriatrien. Så vi rummer i den grad en ekstrem udsat gruppe.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Tina Weber føler sig stærkt provokeret af, at skraldebilerne kommer klokken 06.00, når nattesøvnen i forvejen er spoleret af varebiler og knallerter, der kører ind til bebyggelsen og holder i tomgang, mens der leveres varer i opgangene.

Det begynder med skraldebilen: »Vi lever i et inferno af larm 24/7«

Fra nytår er det slut med at drikke af plastkrus på eksempelvis børneinstitutioner, skoler, plejecentre og på rådhuset.

Kommunen dropper engangsservice