Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen med Østerbro Lokaludvalgs formand Allan Marouf i Vordingborggade.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen med Østerbro Lokaludvalgs formand Allan Marouf i Vordingborggade. - Foto: Thomas Frederiksen

Sur 😠 Like 👍

Forslag: Gør Vordingborggade ensrettet

Østerbro Lokaludvalg ønsker at ensrette Vordingborggade for at skabe bedre forhold for beboerne i gaden. Borgmester er åben over for at forsøge forskellige løsninger.

Siden 2013 har Vordingborggade været et smertensbarn i trafikken på Østerbro.

Dengang blev Århusgade lukket for gennemkørsel af biler, og alle motorkøretøjer mellem Strandboulevarden og Kalkbrænderihavnsgade skulle derfor benytte Vordingborggade til stor frustration for beboerne i gaden.

Siden er der indført venstresving forbudt og et forbud mod lastbiler over ti meter, men borgerne oplever fortsat for meget trafik, og det er bestemt ikke alle bilister, som overholder de to ting.

Uholdbar situation

Østerbro Lokaludvalg foreslår derfor, at trafikken i gaden ensrettes.

»Det er uholdbar situation for borgerne, kommunen må gøre noget,« siger Allan Marouf, formand for Østerbro Lokaludvalg.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) fortæller, at der er en stor trafikanalyse på vej i Københavns Kommune, hvor man vil undersøge trafikken og vejene i hele kommunen.

Ud fra den skal der laves holdbare løsninger, der skal fredeliggøre byen, og trafikken skal ikke blot flyttes fra en gade til en anden, når en vej lukkes, som det er sket med Århusgade og Vordingborggade.

Ting skal trykprøves

Indtil da er hun over for forsøg, der skal dæmme op for trafikkaos.

»Jeg vil gerne gå videre med at se, om der kan laves nogle eksperimenter for at se, om noget kan trykprøves,« siger hun.

Ninna Hedeager Olsen understreger dog, at hun ikke lægger sig fast på, om ensretning vil være en god løsning, men vil lade sin forvaltning se på forskellige muligheder.

Hun mødtes i sidste uge med repræsentanter fra Østerbro Lokaludvalg.

Her drøftede de også blandt andet landstrøm til krydstogskibe og situationen på den kaotiske Nygårdsvej, som der er sat penge til at undersøge forholdene i kommunens budget.

Borgmesteren blev også præsenteret for en lokal græsrodsplan for, hvordan Sankt Kjelds Kvarter – området mellem Lynbyvej og Østerbrogade på Ydre Østerbro – kan gøres mere fredeligt og fri for gennemkørende trafik.

Noget Ninna Hedeager Olsen så på med stor interesse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Julestemningen er sikret 7. december.

Kom i julestemning på Vesterbro

Juleparret hér glæder sig til at komme op og få en svingom med gæsterne.

Stormombruste Fiskerhavnen viser hyggen: »Vi juler igennem«