Frederiksberg bliver en Netto rigere, når et helt nyt butikskoncept åbner 11. december på Vesterbrogade 192. Butikken har en ny indretning, helt nye farver og et stort fokus på sunde, nemme og hurtige valg. »Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere,« siger Michael Løve, der er direktør i Netto. Udover at Nettoen får et helt nyt look, så vil frugt og grønt fylde mere og de nemme måltider vil få sin egen sektion.
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV