Den kommende ø, Lynetteholmen, der skal forbinde Refshaleøen og Nordhavn.
Den kommende ø, Lynetteholmen, der skal forbinde Refshaleøen og Nordhavn. - Foto: Københavns Kommune.
Tema: in

Sur 😠

Jordtransport med pram og vejtransport via dæmning eller bro ved Margretheholm

Jorden der skal fylde Lynetteholmen op skal komme via pram og vejtransport. Det er i hvert fald muligheder der undersøges i den igangværende VVM-undersøgelse.

Hvordan kommer jorden frem til opfyldningen af den kommende super-ø, Lynetteholmen?

Dét spørgsmål optager mange amagerkanere, der bor i de områder, hvor transporten skal foregå. Alt tyder på, at transporten kan blive en kombineret løsning, hvor jorden kommer med pram fra Nordhavn eller Prøvestenen og med vejtransport via dæmning eller oplukkelig bro ved Margretheholm Havn.

I hvert fald er det en del af scenarierne i den igangværende VVM-undersøgelse, hvor rådgiverne vurderer forudsætningerne for at tilføre cirka 2.7 millioner ton jord årligt til depotet i Lynetteholmen, som stammer fra bygge- og anlægsprojekter i Hovedstadsområdet.

70 procent af jorden stammer fra små og mellemstore byggeprojekter over hele byen, mens cirka 30 procent kommer fra større infrastrukturprojekter som f.eks. metrobyggeriet.

Jordmængden svarer til 360 lastbiler om dagen, som skal køre begge veje til depotet, er vurderingen i udviklingsselskabet By & Havn.

Vi betræder nyt land

»Indtil nu har jordtransport med lastbil været den gængse metode i København, så vi betræder nyt land i forbindelse med undersøgelserne med jordtransport med pram. Men nu får vi mulighederne belyst og finder ud af, hvor eventuelle modtageanlæg kan ligge, så lastbilerne kan køre jorden til pramme, der kan sejle jorden til Lynetteholmen,« siger udvklingsdirektør hos By & Havn, Michael Soetmann, i en pressemeddelse.

Der skal bl.a. regnes på økonomi og klimabelastning på alle løsningsmodellerne, da flere transportled kan medføre en ekstra klimabelastning.

By & Havn fortsætter også deres undersøgelser af jordtransporterne via dæmning eller oplukkelig bro ved Margretheholm Havn. Derudover kigges der i de nye undersøgelser på at faseopdele projektet, så jorden kan komme til forskellige modtageanlæg i løbet af projektets løbetid.

»Faseopdeling kan være en måde at gøre belastningen i de forskellige områder mindre. Det betyder, at vi vil belyse om det giver mening at sejle jorden til opfyldet i en periode og så bruge lastbiler på et senere tidspunkt, når der er kommet nye vejforbindelser,« siger Michael Soetmann.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

FOTO: Martin Sørensen

BILLEDGALLERI: Med Rikke og Vesterbro Bladet på tour de gadekunst

Der var fuldt hus i teatersalen i Valby Kulturhus, da lokaludvalget i sidste uge inviterede til borgermøde om den kommende daginstitution på Saxtorphsvej.

Saxtorphsvej igen til debat: »Det er en sygt dårlig idé at bygge her«