Billedtekst.
Billedtekst. - Foto: Mads Jensen

Like 👍

København klarer sig bedst i nationale tests

København har en højere andel af elever med gode resultater i læsning på alle klassetrin, end det ses på landsplan.

»Nationale test i folkeskolen viser tilbagegang i læsning,« det er overskriften i Børne- og Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse ig foir de fleste aviser for folkeskolens udvikling.

Selv børn- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener resultaterne er skuffende. Minby.dk kan fortælle en anden historie. I København går det nemlig fremad.

Indsats bærer frugt

Statusredegørelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at København har en højere andel af elever med gode resultater i læsning på alle klassetrin, end der ses på landsplan.

Gennem de seneste år har der været massivt fokus på læsning i de københavnske folkeskoler, og resultaterne fra de seneste nationale tests tyder på, at indsatsen har båret frugt. Mens de danske elever samlet set går tilbage i læsning, så fastholder de københavnske elever bortset fra 2. klassetrin niveauet, skriver Københavns kommune i en pressemeddelelse.

Bedst på alle klassetrin

København har en højere andel af elever med gode resultater i læsning på alle klassetrin, end der ses på landsplan, og kigger man på de allerdygtigste elever i København, præsterer de markant bedre i læsning end resten af landet. Det skriver Københavns kommune i en pressemeddelelse.

Systematisk indsats

”Læsning er nøglen til en god skolegang, og derfor er det rigtig glædeligt, at København holder fast i den gode udvikling. Vi har gennem flere år haft en systematisk læseindsats, og vores folkeskolelærere, læsevejledere og skoleledere har gjort en stor indsats for at få alle med. Resultaterne fra de nationale tests bekræfter, at vi er på rette vej i København, og den indsats vil fortsætte fremover, så vi kan få endnu flere gode læsere. Vores lærere og skoleledere kan være stolte af deres indsats. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig en mindre gruppe af elever, som klarer sig dårligt i læsning, og dem skal vi også have med,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Læsepolitik

Ifølge pressemeddelelsen har Københavns Kommune en læsepolitik, hvor skolerne selv har lavet deres egen handlingsplan for udvikling af læsning fra 0. – 9. klasse. Derudover er der læsevejledere på alle skoler – minimum 1 – 2, som går ud i klasserne og understøtter undervisningen.

Over landsgennemsnittet

“Når vi kigger på resultaterne fra afgangseksamen, kan vi se, at karaktererne har været stigende på de københavnske folkeskoler gennem flere år. Vi ligger nu over landsgennemsnittet, og vi fortsætter indsatsen, for gode færdigheder i læsning og matematik er og bliver den bedste måde at løfte børn både fagligt og socialt,” siger Jesper Christensen.

Solid fremgang i matematikken

De nationale tests viser også, at København i matematik præsterer stabilt på 3. og 6. klassetrin, mens der er en lille tilbagegang for eleverne i 8. klasse. Over en årrække har København dog haft en solid fremgang, skriver Københavns kommune i pressemeddelelsen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Mjølnerparken, Aldersrogade og Lundtoftegade er igen i år på den såkaldte ghettoliste, som netop er blevet offentliggjort.

Ghettolisten 2019: tre ud af 28 ligger på Nørrebro

Samarbejdet mellem Linse og ChaCha holdt ikke. Så åbningen af Veganski er udsat til januar.

Linse udsætter åbning af Veganski