Abildgaardsgade - midt i Kartoffelrækkerne.
Abildgaardsgade - midt i Kartoffelrækkerne. - Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Lokalhistorisk: Abildgaardsgade i Kartoffelrækkerne

Midt i kartoffelrækkerne, i det inderste Østerbro, ligger Abildgaardsgade, mellem Østersøgade og Østre Farimagsgade. Gaden, med sine byggeforeningshuse som er opført i perioden 1873 til 1889, er opkaldt efter Nicolai Abraham Abildgaard, der levede fra 1743 til 1809.

Efter en uddannelse som malersvend blev han assistent for Johan Mandelberg, der var svensk-dansk slagmaler, maler med speciale i at male krigs- og militærmalerier.

Samtidig tog Abildgaard en uddannelse på Kunstakademiet. Her vandt han blandt andet guldmedalje tre år i træk, og i 1772 fik han et rejselegat som han anvendte til en rejse til Rom, ligesom mange andre kunstnere dengang.

Produktionen, mens han var i Rom, var meget sparsom og kun et er kendt, ”Filoteket på Lemnos”, som samtidig var medvirkende til at Abildgaard, efter hjemkomsten fra Rom, blev optaget i Det Danske Kunstakademi og kort tid efter udnævnt til professor samtidig med stillingen som kongelig historie maler, med en årlig løn af 200 daler, en sum, der kort efter forhøjedes til det dobbelte.

I perioderne 1778, i 1779-1791 og 1801-1809 fungerede Abildgaard som direktør for Kunstakademiet, og blev opfattet som energisk, myndig og egenrådig, men klog, retfærdig og uden smålighed, villig til at støtte yngre talenter. Han støttede således blandt andre Thorvaldsen i dennes vanskelige ungdomsår.

I 1781 giftede Abildgaard sig, men tre år efter forlod hans hustru ham til fordel for en en anden.

Dette slag forvandt han dog ret hurtigt, og i 1799 forelskede han sig igen i en ung kvinde, og fik igen lyst til kunstnerisk virksomhed.

Først i 1803 giftede han sig igen. I 1805 tegnede og opførte Abilgaard en sommervilla ved Frederiksdal, Spurveskul. Sommervillaen eksisterer stadig, sammen med en del af møblerne.

Ud over malergerningen virkede Abildgaard også som arkitekt. Hans hovedværk på dette område var nok tegningen til Frihedsstøtten, som stod færdig i 1797, men også det smukke hus, Nytorv nr. 5, samt Apistemplet i Frederiksberg Have skyldtes ham.

Nicolai Abraham Abildgaard udførte, i årene efter sin udnævnelse til professor, malerier til Christiansborg, fremstillinger med motiver fra de oldenborgske kongers levned eller allegoriske hentydninger dertil samt en del symbolsk-ornamentale arbejder. Størstedelen af disse blev færdige i løbet af omtrent 14 år men gik til grunde ved slotsbranden 1794, så de kendes nu fortrinsvis efter skitserne, der nu hænger på Kunstmuseet som vidnesbyrd om Abildgaards sans for klar og rytmisk komposition men helt savner egenskaber, der kan vække stemning eller interessere som udslag af varme for emnerne og for de fremstillede personer. Desuden udsmykkede Abildgaard Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, som blev ført tilbage til den originale farvesætning ved en indvendig restaurering 1993-1996.

Abildgaard blev hårdt ramt, da de værker, han selv regnede for sit livs betydeligste gerning, gik op i luer sammen med Christiansborg i 1794. I de følgende 5 år malede han så godt som intet.

Nicolai Abraham Abildgaard døde d. 4. juni i sin sommervilla, Spurveskjul i Frederiksdal.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62

www.2100lokalhiastorisk.dk

Nicolai Abraham AbildgaardFOTO: NAVN

Nicolai Abraham AbildgaardFOTO: NAVN

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Frem Julekalender – Låge nummer 3 – John Lange Hansen

Der er julemarked på Værnedamsvej på lørdag.

Julehygge på Værnedamsvej