Leif Mentzel synes, at Thomas Frederiksen glemmer Østerbro Boldklub
Leif Mentzel synes, at Thomas Frederiksen glemmer Østerbro Boldklub - Foto: Arkivfoto

Thomas Frederiksen, du glemmer Østerbro Boldklub

Leif Mentzel

Grenågade 12

Thomas Frederiksen(TF) skriver tirsdag 26. November i Østerbro Avisen om ’Dansk fodbolds vugge er lige her,’ som meget handler om det Østerbro, hvor Parken næste år skal lægge grønsvær til nogle af kampene under EM. Så meget passende skriver han om Fælledparken og området der omkring, der ifølge TF emmer af fodboldhistorie, som går ganske langt tilbage i tiden. Fint nok skriver han om mange af de klubber, som har taget deres begyndelse herude på Østerbro. Han nævner blandt andet B.93, som havde deres baner lige bagved den gamle Idrætspark samt flere fælledklubber blandt andet Viktoria, Heimdal, HB og Skjold samt Østerbro IF, som vistnok kom til på et senere tidspunkt. Jeg synes, han glemmer ØB, altså Østerbros Boldklub, som i min barndom, altså slut 40’erne og 50’erne, spillede i den daværende 1. Division (svarer til den nuværende superliga), hvor de sammen med andre af de store klubber spillede deres hjemmekampe i Idrætsparken. Sædvanligvis blev der i fodboldperioden spillet 3 kampe i Idrætsparken hver weekend, lørdag eftermiddag med en kamp og søndag med to kampe lige efter hinanden klokken 13.15 og 15.30. Noget andet, som kunne tilføjes til ØB klubben, var kendte spillere som Carl Åge Præst og Helge Bronee, der begge senere blev nogle af de første professionelle fodboldspillere i Italien. Med til historien hører, at Carl Åge Præst som havde gået i skole på Opfostringshuset i Randersgade, senere udgav bogen ’En skorpes eventyr’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Christian Gade Bjerrum overtager hovedrollen fra Katinka i Væbnet med Vinger.

Væbnet med vinger: Oplev Strunges indre univers

Jan Hoby er næstformand i Landsforeningen for socialpædagoger (LFS) Han udtaler til minby.dk at de dårlige tilsynsrapporter skyldes nye observationsmetoder i 2016.

Daginstitutioner bag facaden: Jan Hoby: »Dårlig tilsynsrapport skyldes ny observationsmetode«