Det tager en del længere tid at komme ind til byen, hvis man bor på Langelinie. FOTO: Arkivfoto
Det tager en del længere tid at komme ind til byen, hvis man bor på Langelinie. FOTO: Arkivfoto

Like 👍

En læser savner buslinje 26 på Langelinie

Lone Sund-Nielsen

Langelinie Alle

Vi bor på Langelinie og er vilde med det, men efterhånden føler vi os meget isoleret. Vi har masser af krydstogtskibe , vandfly , masser af liv og turister, men langt til de nærmeste forretninger. Nu har I så fjernet vores mulighed for at komme hurtigt ind til centrum af København. Ja, vi har fået en Metro – men når man er ældre, eller som jeg netop har

gennemgået en knæoperation og går på krykker, så er der meget langt op til Østerport Station. Vi har fået en bus 27, der går til Sløjfen og derfra skal man gå via gangbroen ned til S-togene og en pæn gåtur videre til metroen, der ligger næsten helt over ved den amerikanske ambassade, hvis man som mig er afhængig af elevatoren for at komme ned til metroen. At komme ned til S-togene er heller ikke nemt, hvis man ikke kan gå på trapper, da elevatorerne sjældent virker.

Hvor det før tog mig 15 minutter, fra jeg gik hjemmefra og kunne komme ind til Kongens Nytorv med den gamle buslinje 26, så har jeg nu en tur på 40 minutter. Og derfor kan jeg heller ikke forstå,at når man indsætter bus 27, at man så ikke lader den gå til Østerport Station i stedet for

Sløjfen, så har man dog kun 5 min gåtur til Metroen.

Jeg kommer til at cykle igen og kan derfor benytte mig af den, men vi har også mange

ældre, der nu er blevet mere isolerede og triste over denne udvikling. Det er en fantastisk ting med en metro, og det går dejligt hurtigt, men det er jo ikke alle, der bor tæt på en. Vi har mange turister om sommeren, der besøger den lille havfrue, der har benyttet bus 26, og ja de får så en længere gåtur.

Sidst men ikke mindst – at komme hjem til Langelinie sidst på aftenen er heller ikke nemt medmindre man tager gåturen fra metroen til Langelinie, da bus 27 ikke går så tit på det tidspunkt, så mit alternativ er dyrt – en taxi.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Hele året har der været mulighed for at deltage i skraldegåture, men 7. december er årets sidste.

Kom med ud og samle skrald

Som studerende kan du få et godt måltid mad for 25 kroner hos Mother.

Mother vil gøre dig ‘Godt Mæt’ for bare 25 kroner