Nørrebro/Nordvest Bladets klummeskribent Kåre Bluitgen mener, at det må være en privat sag, hvis man ønsker, at ens børn kun skal omgås børn, der har samme religion, kultur, IQ eller hudfarve som ens egne. Også med hensyn til betalingen. Hvorfor skal naboen, der har valgt, at familien skal være en del af det omfavnende samfund, betale for, at nogle bevidst udskiller sig fra fællesskabet?
Nørrebro/Nordvest Bladets klummeskribent Kåre Bluitgen mener, at det må være en privat sag, hvis man ønsker, at ens børn kun skal omgås børn, der har samme religion, kultur, IQ eller hudfarve som ens egne. Også med hensyn til betalingen. Hvorfor skal naboen, der har valgt, at familien skal være en del af det omfavnende samfund, betale for, at nogle bevidst udskiller sig fra fællesskabet? - Foto: Privatfoto

Fællesskabet har i dag ikke mange seriøse frontkæmpere

For nylig afviste en enig højre- og venstrefløj et forslag om et Danmark med større lighed og bedre integration. Sammenhængskraft er ellers et højt skattet plusord, og mantraet om, at folkeskolen er det sidste sted, hvor direktørsønnen kan møde kassedamedatteren, er slidt tyndt som den sidste, glemte valgplakat.

Folketingets røde og blå partier var enige om at forkaste regeringens føler om at privatisere privatskolerne med et par brøkdele ved at nedsætte statens tilskud til privatskolerne med yderst beskedne fire procentpoint.

Københavns Kommune har brugt og skal bruge milliarder på at renovere og bygge nye skoler. Det har fået flere elever i folkeskolen, også hjulpet af, at et par af de mest ekstreme muslimske friskoler er blevet lukket af myndighederne.

Alligevel går omkring hver fjerde af vores børn i privatskole. Danmark som sådan er et af de vestlige lande, hvor flest børn går i private skoler. Det er også attraktivt. Siden 2015 er tilskuddet til privatskolerne øget. I samme periode er de offentlige udgifter til folkeskolen faldet.

Men forskellighed skal ikke isoleres. Forskelligheder skal tilsammen udgøre ét stort rum.

De private skolers skolebestyrelsesmøder er givet hurtigere afviklet end dem, jeg deltog i på Blågårdskolen, når alle på forhånd er enige om den korrekte pædagogiske linje eller den sande gudsdyrkelse, men jeg er overbevist om, at en vis forskellighed i længden vil vise sig mere frugtbar.

Og så er privatskolerne ikke forpligtet til de samme opgaver som folkeskolen. Fx det, der kaldes understøttende undervisning. Altså på mere almindeligt dansk: hjælp til ressourcesvage elever. Til gengæld er folkeskolen forpligtet til at modtage alle børn, også dem privatskolerne ikke synes passer ind i deres monokultur.

Det har vist sig umuligt at tale privatskolerne til mere inklusion. I byområderne insisterer de på at ligge som ensartede ghettoer i et mangfoldigt samfund. Og her ligger de godt beskyttet af både venstre- og højrefløjen.

Men ønsker man, at ens børn kun skal omgås børn, der har samme religion, kultur, IQ eller hudfarve som ens egne, må det være en privat sag. Også med hensyn til betalingen. Hvorfor skal naboen, der har valgt, at familien skal være en del af det omfavnende samfund, betale for, at nogle bevidst udskiller sig fra fællesskabet?

Regeringen kunne have gjort et af de vigtigste spørgsmål, den sociale og etniske integration mellem vores børn, til et kabinetsspørgsmål. Nu valgte den end ikke at fremsætte sit forslag. Fællesskabet har i dag ikke mange seriøse frontkæmpere. Eller bare forsvarere.

Kåre Bluitgen er nørrebroer, forfatter og tidligere skolebestyrelsesformand på Blågårdsskolen. Kåre Bluitgen er blandt andet forfatter til bogen ’Til gavn for de sorte: om tilslørede øjne i den danske indvandrerdebat’, og vil fremover kommentere i Nørrebro/Nordvest Bladet med fokus på fællesskaber, indvandring og integration.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Michelsen har foruden sin rolle som sanger i Venter På Far haft en lang solokarriere. Nu er hun aktuel med albummet ‘Egotripper’, hvor numrene bliver udgivet et efter et i løbet af 10 måneder.

Mens vi venter på Egotripper

Konstitueret sognepræst Lise Rasmussen, Davids Kirke-

Præsten skriver: Giv tid til at hvile – det er ikke dovenskab