Birthe Engholm Olsson er en af byens pensionister, som bidrager til indsamlingen af erindringer på Københavns Stadsarkiv.
Birthe Engholm Olsson er en af byens pensionister, som bidrager til indsamlingen af erindringer på Københavns Stadsarkiv. - Foto: Københavns Kommunes Stadsarkiv

Like 👍

Stadsarkiv søger erindringer fra +65 borgere

Personlige erindringer fra pensionister efterlyses. Det er budskabet fra Københavns Stadsarkiv, der sætter gang i en indsamling af pensionisters fortællinger om, hvordan det er at være ældre i byen anno 2019.

Stadsarkivet har løbende erindringssamlinger, hvor københavnere indleverer deres private skriverier om hverdagslivet.

Stadsarkivets facilitator af Erindringsklubben for 65+borgere er Birthe Engholm Olsson. Hun glæder sig meget over indsamlingen og mener, at den er relevant for mange flere end fremtidens historikere:

»I Erindringsklubben mødes seniorer og deler glæder og sorger fra et langt liv. Da jeg introducerede ideen om at berette om livet som pensionist, svarede én, at det ikke blev nogen køn historie. Den side af alderdommen, synes jeg faktisk, er interessant for nutiden. Vi forsøger at leve livet, som om vi kan snyde døden, og i det mindste blive rigtig gamle. Men hvad ved vi egentlig om det at være gammel? Hvordan det opleves indefra og fra dag til dag? Måske kan beretningerne åbne vores øjne for, at det ikke kun er biceps, vi skal ”træne” for at få en tålelig alderdom? I medierne hører vi ofte om de ensomme ældre, og fra de ældre selv hører vi ofte, at de render til alt muligt hele tiden, men hvad ved vi egentlig om dem, som er os nærmest?«

Alle kan være med

Hun håber, at arkivets spørgsmål til livet kan få en plads i dagliglivets dialoger, når vi mødes i familierne, selvom hun erkender, at det er nemmere sagt end gjort:

»Når jeg mødes med min mor, så slår vi begge autopiloten til. Samtalerne går på de samme emner hver gang. Sygdoms- og arbejdssituation opdateres, børnebørnenes seneste præstation beundres, og så er der altid ”nyt fra haven”. Jeg håber, at vores spørgsmål til stort og småt i livet kan plante en smule mod og nysgerrighed i samtalerne. Så vi måske reflekterer over det, vi har, og det vi har haft.«

Indsamlingen løber frem til den 1. marts 2020. På www.kbharkiv.dk er der fire temaer, som vi anbefaler man lader sig inspirere af. Man kan skrive i hånden eller på computer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Frederiksberg-komponisten Fuzzy er seneste gæst i podcastserien ¿Min tone i livet¿. FOTO: Biblioteket Frederiksberg

Podcast fejrer jubilæum med komponisten Fuzzy

I TagTomats show room på Jagtvej kan du gå på jagt efter adventsgaver eller grønne planter, købe hængepottepatter, deltage i workshops eller suse ned ad rutsjebanen.

Ejer om TagTomat-succes: »Det har været en rutsjebanetur i høj fart med loops og sug i maven undervejs«