En elev fra Skolen ved Søerne ser nogle af de opgravede knogler.
En elev fra Skolen ved Søerne ser nogle af de opgravede knogler. - Foto: Michael Jensen World-Foto

Wow 🤩 Like 👍

Gravplads under Skolen ved Søerne

Tilbage i september fandt kloakarbejdere knogler under skolegården til skolen ved Søerne. Det viste sig at være 10 kister. Det er ikke første gang, der er fundet kister der. Frederiksberg Bladet har gravet lidt i historien, og det hele startede i 1711.

Året var 1711, da pesten kom snigende fra Helsingør og brød ud i København og det nuværende Frederiksberg.

I løbet af kort tid døde 23.000 personer. Det store dødstal betød, at der ikke var plads på de eksisterende Københavnske kirkegårde.

Derfor anlagde man pestkirkegårde – og i nogle tilfælde massegrave.

Wodroffsgaard, ved Skt. Jørgens Sø, var et af de steder, hvor man indkvarterede de pestramte, og i samme anledning anlagde en pestkirkegaard.

Kister under skolegård

I dag ligger Skolen ved Søerne, omkring hvor Wodroffsgaard lå, og graver man dybt i jorden, titter beviser på fortidens uhyggelige historie frem: Pestepidemien.

Allerede i 1991 fandt man 54 grave, og tilbage i september fandt man, i forbindelse med noget kloakarbejde, 10 mere.Flere ukendte grave

Ifølge Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder ved Københavns Museum, er gravpladsen ved Skolen ved Søerne blot en af mange.

»København er bygget op på lort og skeletter,« siger Lars Ewald Jensen, og pointerer overfor Frederiksberg Bladet, at selvom det lyder voldsomt, er det sådan virkeligheden er og var.

I forbindelse med pesten i 1711 døde en tredjedel af Københavns befolkning, svarende til 23.000 mennesker, og det krævede plads

Begravet med respekt

Det var kister, der blev gravet op ved udgravningen i september. Det viser, ifølge Lars Ewald Jensen, at de lig, der er fundet under skolegården, var nogle af dem der begavet med respekt. Måske fordi de kom fra det bedre borgerskab eller fordi de var nogle af de første der døde fortæller Lars Ewald Jensen Frederiksberg Bladet.

»Nogle af de andre gravpladser, vi har fundet er massegrave, i og med, at de afdøde ikke er begravet i kister. De er mildestes talt lagt oveni hinanden, « fortæller Lars Ewald Jensen.

Hvorfor det?

»Det siger lidt sig selv. Hvis der dør 23.00 over en kort periode, så bliver man på et tidspunkt nødt til at begrave flere på en gang for at følge med,« siger Lars Ewald Jensen.

Arkæologisk betydning

Tilbage i 1991 fandt man 54 kister under skolen ved søerne, og nu har man fundet ti, og der er en verden til forskel i hvordan knoglerne bliver behandlet

En af de ti kister der blev fundet under udgravningen. FOTO: Københavns Museum

En af de ti kister der blev fundet under udgravningen. FOTO: Københavns Museum

»I 1991 havde man slet ikke fokus på dna , som vi har i dag. Man vaskede simpelthen knoglerne, hvilket betød, at man fjernede eventuelle dna-spor, som kunne være interessant for forskningen Heldigvis er der er mange kister og lig, der venter på at blive gravet op endnu,« siger Lars Ewald Jensen.

Bygget på skeletter

Selvom det, som arkæolog, kan være fristende at grave alt og lidt mere op, når der bliver fundet en ny pestkirkegaard, er kun det areal, som for eksempel bygherren skal bruge, man må grave op.

»Derfor ligger der rigtig mange gravpladser i København, som vi endnu ikke har kendskab til, så det er rigtig godt, at vi ikke bare kan grave løs, selvom det er fristende.«

Hvorfor det?

»Det er vigtigt, at der også er arkæologisk materiale til fremtidens forskere. Dna- sporene viser blandet andet hvordan en sygdom som pesten udviklede sig, og om 200 år ved man med stor sandsynlighed endnu mere, som man kan bruge i forskningen til for eksempel bekæmpelse af store epidemier, » forklarer Lars Ewald Jensen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Svenske romantikere til din fredag

Alexia Katrine Wang Toftegaard har gået til ballet, siden hun var tre år og kan ses fra 1. december i balletten Snedronningen i Tivoli.

»Når man møder dronningen, skal man sige: ‘Goddag, Deres Majestæt’«