Kål på menuen: Nyt bydelsteater holder bæredygtig jul

Det nye bydelsteater for børn og voksne Teater Hund & Co. vil gerne støtte op om miljøet, og derfor byder teatret på et klimavenligt julearrangement på lørdag.

Her vil teatrets kåljuletræ blive pyntet med julepynt, som 150 børn fra Langelinieskolen har lavet ud af genbrugsmaterialer sammen med skuespiller Therese Glahn.

Ved Krudttønden vil der desuden være lidt varmt at drikke og smagsprøver på bæredygtig julemad tilberedt af Miljøpunkt Østerbro, der også giver bud på opskrifter til alternative og bæredygtige juleretter.

Mens gæsterne smager på smagsprøverne, kan man få sig en snak om livet, julen og kloden med skuespiller Therese Glahn, der vil være iført det ultimative genbrugskostume.

Julearrangement. Krudttønden, Serridslevvej 2. Lørdag 30. november kokken 14-15.30. Gratis at deltage.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

10-årige Storm har tegnet logoet til ‘Plastikposefrit Østerbro’

Plastikposefrit Østerbro har fået sit helt eget logo

Anette Støvelbæk, der er kendt fra bl.a. Badehotellet på TV2 er en af de fire skuespillere, som er med i julekalender-musicalen Santa Sings.

Seks korte episoder: Julekalender-musical begynder i en lejlighed i Store Kongensgade