Kommunens medarbejdere skal fremover iklæde sig bæredygtigt arbejdstøj, når de går på arbejde.
Kommunens medarbejdere skal fremover iklæde sig bæredygtigt arbejdstøj, når de går på arbejde. - Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Vil lægge pres på markedet: Kommunens medarbejdere får grønt arbejdstøj

Mange tusinde social- og sundhedsassistenter på plejehjem, p-vagter, gartnere og andre ansatte i landets kommuner og regioner kan nu se frem til at gå på arbejde i mere miljøvenligt arbejdstøj.

Politikerne på rådhuset har nemlig besluttet, at Københavns Kommune fremover skal indkøbe bæredygtigt arbejdstøj for derved at lægge pres på markedet. Det skal således producere mere miljøvenligt tøj, lyder ønsket fra Københavns Kommune.

Hele 40 danske kommuner, fire regioner, en række offentlige myndigheder og universiteter samt Helsinki, Oslo, Bergen, Stockholm og Göteborg slutter op om kravet om bæredygtigt arbejdstøj. Tilsammen indkøber de i alt 62 aktører bag opbakningen årligt arbejdstøj for cirka 216 mio. kr.

Beslutningen kommer, efter at Københavns Kommune i 2017 besluttede at indkøbe flere miljømærkede produkter og serviceydelser og således påvirke markedet i en mere miljøvenlig retning. Udover arbejdstøj opfordrer Københavns Kommune også til at stille krav til mere bæredygtige kontorartikler.

Københavns Kommune er en af Danmarks største offentlige indkøbere og indkøber årligt varer og tjenesteydelser som fødevarer, bleer og rengøringsservice for 8,2 milliarder kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ifølge Kirkegaards, er interessen for den gode analoge bog stor, og der sælges rigtig mange fysiske bøger. De oplever, at mange unge mennesker har fået øje på de særlige kvaliteter ved en rigtig bog..

Jubilæum: 15 år som boghandel på Bryggen.

Uddannelsesaften skal gøre unge klogere på fremtiden.

Vil gøre valget lettere: Uddannelsesaften på Vibenshus Gymnasium