Fisken har en lang række projekter for unge. Blandt andet også i samarbejde med Game på Enghavevej.
Fisken har en lang række projekter for unge. Blandt andet også i samarbejde med Game på Enghavevej. - Foto: René Mølskov

Fisken hiver flere priser i land

Foreningen Fisken på Vesterbro kæmper stadig for at finde midler til deres indsats efter de ikke kom med på kommunens budget for 2020.

Men alt imens den årtier lange indsatsen for byens unge er presset af økonomi, bader foreningen i priser. I sidste uge kunne man i avisen læse, at Fisken havde vundet årets Frivilligpris.

Men der er endnu en pris til Vesterbro-foreningen.

Nemlig Den Kriminalpræventive Pris, som foreningen modtog i sidste uge.

»Værestedet Fisken gør en kæmpe indsats for børn og unge, så de kan få et godt og sundt ungdomsliv uden kriminalitet og misbrug. Fisken på Vesterbro spiller for mange unge en vigtig rolle som sikker havn og et alternativ til gadelivet. Her kan de unge få en hjælpende hånd og møde voksne, der kan guide dem til fritidsjob og gode fællesskaber uden kriminalitet,« siger Justitsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Foruden hæderen følger der en check på 50.000 kroner.

Forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd Christina Hviid siger om Foreningen Fiskens arbejde:

»Fisken arbejder for at give børn og unge et frirum i hverdagen, hvor de bliver mødt af hjælpsomme voksne, som lytter til deres udfordringer og hjælper dem med at træffe gode valg. Vi ved, at fællesskaber, et lyttende øre og fritidsjob i mange tilfælde er helt afgørende i bestræbelserne på at afholde unge fra at blive suget ind i kriminalitet. Derfor har Foreningen FISKEN til fulde fortjent Den Kriminalpræventive Pris 2019.«

rem

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Er det kunst, når den tidligere Skjold-dreng Pierre-Emile Højbjerg driver bolden frem på Parkens græsplæne foran tusindvis af tilskuere? Det mener Boldklubben Skjold.

To kulturer mødes i ny udstilling: Offside med malerpenslen

Danish Piano Duo spiller Canto Ostinato.

Lad dig fortylle til liggende klaverkoncert