Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Teaterhistorien udvikles midt i Sydhavnens gamle arbejderkvarter

Med maratonværket ‘FuturX’ bringer Sydhavn Teater scenekunsten mod helt nye højder og steder, man ikke tidligere har set det kreative rum bevæge sig hen. 512 timers live perfomance fordelt på 70 opførelser over fem måneder venter bag døren på Borgbjergsvej 44. Velkommen i Sydhavnens performancemuseum.

Vi befinder os midt i Sydhavnens rødstenede arbejderkvarter på Borgbjergsvej. Lige her hvor hverdagen leves, som hverdage gør flest. I hvert fald indtil man forlader gaden og træder indenfor i hjørnelokalet ved nummer 44. Lokalet, der tidligere har huset både lokalpoliti og lokaludvalg. Nu lyser ordet ’Performancemuseum’ op i vinduet, og hvad er det så lige, det er for noget?

Kom med inden for til et kreativt bud fremtiden. Til en scenekunstnerisk oplevelse, man ikke har set magen til tidligere. Til fem kreative teams, der i løbet af fem måneder skaber performancekunst ud fra emnerne ’Køn’, ’Globalisering’, ’Cyberspace’, ’Tomrummet’ og ’Biodiversiteten’. Til FuturX.

Forvirret? Vi lader Sydhavn Teaters kunstneriske leder Mille Maria Dalsgaard gøre os lidt klogere på, hvad det dog er, de har gang i på Borgbjergsvej 44:

»Det her projekt er født under Bikubenprojektet ’Mod til overmod’, hvor vi gennem tre år har taget på os at skubbe os selv derud, hvor vi ikke kan bunde. Først der, bliver det interessant, hvis vi gerne vil skabe noget nyt inden for scenekunsten. Performancemuseet er sidste del af ‘Mod til overmod’, som fra begyndelsen har bevæget sig i tre volter. Først var det analogt, så var det virtuelt, og nu er det så det immersive, som betyder, at man skaber en altopslugende verden, som folk kan gå ind i og lade sig opsluge af,« forklarer hun.

Dyreånder i mormors køkken

Og opslugt, det bliver man, så snart man forlader det lille velkomstrum og træder ind i lejligheden bagved. Her venter et hyggeligt køkken, der leder tankerne tilbage på mormorhygge i 1970’erne. At der så ikke er nogen forklædeklædt mormor til at tage imod, glemmer man dog lynsnart. Ved bordet sidder i en ung kvinde og syr i nogle parykker, mens en bunke kort ligger i en ring med bunden op ad.

»Vil du trække et kort og høre, hvad der står?«

Sådan en opfordring kan nysgerrigheden ikke sige nej til. På kortets forside er en tegning af en hare. Det viser sig nu, at kortene er tarotkort med dyreånder, der repræsenterer forskellige egenskaber. Kvinden læser højt om harens væsen fra en bog, og de små armhår rejser sig i forundring. Ordene giver mening.

Kun fem minutter inde i FuturX, er man allerede opslugt af dets nysgerrighedsvækkende univers, og så er det endda kun lige begyndt. Fra rummet ved siden af, lyder en kvindestemme, mens lyset strømmer ud gennem døren. Synet, der venter er dog svært at beskrive. Det vender vi tilbage til.

Værket forandrer sig

Skal man i forklaringens navn bryde værket FuturX op i mindre dele, så består det af 512 timers live performance og mere end 70 opførelser, der er spredt ud over fem måneder. De fem internationale kunstnerhold vil hver især skabe FuturX som en stafet, hvor hvert hold måned for måned overtager og bygger videre på hinandens udtryk i et flydende kunstnerisk rum, hvor du aldrig oplever det samme lige nu, som du gjorde lige før.

»Værket udvikler sig hele tiden, og på et tidspunkt var der en, der spurgte mig, om ikke man så gik glip af noget og jo, det gør du. Det vigtigste er dog, hvad du tager med dig ud herfra, når du har været inde i værket. Det her er også et forsøg på, at bevidstgøre, at vi som publikum har et medansvar for det, der kommer til at ske fremadrettet. Det du gør lige nu, påvirker fremtiden, og det forsøger vi at bringe ind i scenekunsten på den her måde,« fortæller Mille Maria Dalsgaard.

Teaterlederen tilføjer, at FuturX også er et bud på fremtidens måde at lave teater på:

»Flow-tv er for mange erstattet af streaming, så man selv kan vælge, hvornår man vil se hvad. Hvis teatret skal afprøve sådan et format, er vi nødt til at opfinde en måde at kunne gøre det på. Det er i virkeligheden det, vi afprøver her i performancemuseet i løbet af de fem måneder, FuturX varer. Til det kan man enten købe dagsbilletter, eller man kan købe et partoutpas til det hele, og så kan man komme, når man vil i åbningstiden,« forklarer hun.

Kvinden bag dørspionen

I performancemuseets lille lejlighed bevæger fødderne sig nu langsomt ind over dørtærsklen til det hvide rum. Med bind for øjnene, siddende på en rød skammel, vender en kvinde ryggen til verden. Fra hendes blå sportsjakke går lange bånd ud i det kridhvide lokale og danner et edderkoppelignende spind gennem rummet. Det er et syret syn at se på. Uhyggeligt. Fascinerende.

Foran den fastbundne skikkelse er to andre kvinder i gang med at smøre cement ud over hende. Kom herover vinker den ene med en hurtig håndbevægelse, og snart bevæger fødderne sig over gulvet, mens kroppen snor sig over og under de mange snore. Overraskelsen er total, da forsiden af den siddende kvinde viser sig. Hun er gravid, og på en måde virker hele situationen nu ekstra grotesk ved det syn.

Ingen siger noget i det hvide rum, men fra en højtaler lyder en kvindestemme. Hun taler med sig selv. Debatterer. Vil have rødvin. Hvem er hun? Hvor er hun? Bag den hvide dør, man ikke kan åbne. Kun tre små dørspioner viser øjet vej ind til den talende kvinde. Hun er i en stue ligner det. Alene. Lige nu.

Træd med ind i værket

Det er onsdag eftermiddag, og vi befinder os midt i udlevelsen af FuturX’ første kapitel, der bevæger sig over temaet ’Køn’. Værket er skabet af de to islandske kunstnere Sunneva Ása Weisshappel og Katrína Mogensen.

Et kapitel, der kan opleves og udleves fra onsdag til lørdag frem til 30. november. Herfra flytter et nyt hold kunstnere ind i performancemuseet og kaster sig over næste emne, og sådan fortsætter det frem til 28. marts.

»Mit håb for projektet er, at man vil gå ind fra gaden og lige tage en halv time herinde, og på den måde popper ind og ud af døren, så man ser udviklingen herinde. Rummene ændrer sig nemlig hele tiden, og man ved aldrig, hvad der venter bag døren,« fortæller Mille Maria Dalsgaard og tilføjer:

»Det er et ufatteligt komplekst værk, men det er kommet rigtig godt i gang, og jeg er rigtig glad for, at folk rent faktisk bruger det. Jeg er også overrasket over, hvor lang tid, folk rent faktisk bruger hernede. Det er jo fuldstændig frit, hvor længe man vil blive, men jeg vil tro, at folk i gennemsnit bruger to en halv time.«

Her er vel bare tilbage at konstatere: FuturX er svært at beskrive med ord. Værket skal ganske enkelt opleves med krop, sind og en god gang nysgerrighed.

Intet er helt som forventet i Sydhavn Teaters nye forestilling FuturX, som giver et seriøst på scenekunst i fremtiden.
Intet er helt som forventet i Sydhavn Teaters nye forestilling FuturX, som giver et seriøst på scenekunst i fremtiden. – Foto: Benedicte Lorenzen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Ønsketræet i Frederiksberg Centret har besøgstid frem til 15. december.

Ingen jul uden ønsketræet

Barsk men nødvendig historie fra en af Amagers døtre