- Foto: PR-foto

Vind billetter til en vandring i julekalenderen 24 Hemmeligheder hos teater ZeBu

Teater ZeBu og Børnekulturhus Ama‘r tager 1. december hul på byens nok største julekalender ’24 Hemmeligheder‘ med kreativ vandring gennem 24 låger. Tre familier kan vinde billetter.

Teater ZeBu og Børnekulturhus Ama’r slår igen lågerne op i julekalenderen ’24 Hemmeligheder’ for alle aldre.

I dagene 1.-21. december kan familier, børnehaver og skoler tage på julevandring i de 24 rum, der hver gemmer på (jule)hemmeligheder.

Hver af lågerne er indrettet af kunstnere, dokumentarister, designere, scenografer og billedkunstnere. Flere rum er blevet til i samarbejde med byens børn.

Smugkig bag lågerne

I julevandringens første låge begiver man sig ind i udtryk, indtryk og lydtryk fra 100 fantasifulde elevers møde med lyd- og videobilleder.

Multikunstner Thomas Sandberg har sammen med elever fra fire skoleklasser på Amager sat reallyd sammen med billeder, blot ved brug af iPhones og iPads. Sammen har de udforsket, hvordan teknologien kan blive en kreativ medskaber til at skabe små kunstinstallationer.

Bag låge nummer 10 gemmer sig lokale Ama’r-historier fra byens børn, sammensat af radiodokumentarist Anne Neimann, der har været i samtale med elever fra Skolen på Islands Brygge og Skolen ved Sundet.

Lydfortællingerne spænder bredt, og som publikummer kan man få et indblik i børnenes liv, fra cykelstyrt og knallertbøller til overraskelser og hundefald.

Fortællingerne afspilles i udendørsområdet mellem ZeBU og Børnekulturhus Ama’r.

På vandringen mellem de 24 låger kan man også møde Søren Kierkegaards filosofi og eksistentielle begreber udtrykt i børnehøjde.

Mere end 200 børn fra Amager har i samarbejde med Børne- Kulturpiloterne i Urbanplanen og kunstnerne Maria Lau Krogh og Ruth Lerche dykket ned i Kierkegaards filosofi.

Enkelte blandt publikum vil genkende ’lågen’ fra Amager Børneteaterfestival, hvor man kunne opleve Søren Kierkegaard Labyrinten på Sct. Elisabeth Hospital.

Vind billetter

Ikke flere afsløringer – resten må man rundt om 24 Hemmeligheder for at opleve.

I samarbejde med ZeBu og Børnekulturhus Ama’r kan Amager Bladet udlodde billetter til tre familier til en vandring i 24 Hemmeligheder i spilleperioden 1.-21. december.

Præmien er fleksibel efter familiens størrelse, så du kan vinde mellem tre og fem billetter til din familie.

For at deltage i konkurrencen, skal du svare på følgende spørgsmål:

Hvilken verdenskendt dansk filosof kan du ’støde på’ i 24 Hemmeligheder?

Send svaret sammen med dit navn, adresse og telefonnummer i dagtimerne til hab@minby.dk. Skriv ’24 Hemmeligheder’ i emnefeltet og sørg for, at vi har din mail senest fredag 29. november klokken 12, hvor der trækkes lod. Vinderne får direkte besked og kan derefter aftale med arrangøren, hvilken dag man vil indløse sin gevinst.

Selvfølgelig kan man også komme ind ved at betale entré. Læs mere på www.bornekulturhusamar.kk.dk og www.zebu.nu

Om 24 Hemmeligheder

  • ’24 Hemmeligheder’ foregår hos Teater ZeBu og Børnekulturhus Ama’r, Øresundsvej 4-8 i perioden 1.-21. december

  • Åbent hverdage klokken 9.30-14 og weekend 10-16. Sidste publikummer lukkes ind to timer før lukketid.

  • Læs mere på www.zebu.nu og www.bornekulturhusamar.kk.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Susan og Johanne Mathiesen har begge haft voldsomme oplevelser i krydset Ågade/Jagtvej/Falkoner Allé inden for de seneste uger, og de ser dagligt biler, der ikke overholder forbuddet mod at svinge til højre eller venstre. Nu må der ske noget, mener de.

Beboere om Ågade-kryds: »Vi venter bare på den næste dødsulykke«

Mette Horn og co. er klar med ‘Et Juleeventyr‘.

Nørrebro Teater klar med Dickens‘ berømte juleeventyr