Artmoney har et fast format på 12x18 centimeter. Derudover er det frit slav på alle hylder, som det ses på billedet.
Artmoney har et fast format på 12x18 centimeter. Derudover er det frit slag på alle hylder, som det ses på billedet. - Foto: Chili Djurhuus.

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Artmoney: Et friskt pust til Frederiksbergs erhvervsliv

Flere og flere køber på nettet i stedet for lokalt. Frederiksbergborgeren og kunstneren Lars Christian Kræmmer har måske løsningen på at vende tendensen: Artmoney.

»Tænk hvis man kunne bøje sig ned, samle et blad op, lave det til et stykke artmoney og så bruge det i en butik. ,« sådan svarer Lars Christian Kræmmer, da han bliver spurgt, hvad det unikke ved artmoney er, og han fortsætter: »artmoney er en global valuta bestående af original kunst.«

Artmoney er for alle

Man behøver ikke være kunster for at lave et stykke artmoney. Artmoney for alle. Det eneste krav er, at værket har et fast format på 12×18 centimeter og at det har et serienummer. Hvis man laver et stykke artmoney, skal man oprette sig som kunster inde på artmoney.org. Lars Christian Kræmmer der vurderer, at der worldwide er artmoney for omkring 2 milliarder kroner.

Alle skal være med

Når du laver et stykke artmoney, har det en værdi af 200 kroner. Du kan bruge din artmoney som betalig i de butikker som accepterer artmoney.

Ifølge artmoney.org er der 15 butikker, der modtager artmoney som delvis betaling. Dog så er det ifølge Christian Jensen fra Frederiksberg Erhverv ikke nok. Hvis artmoney skal blive en succes både for kunsterne og erhvervslivet kræver det, at alle butikker støtter op om projektet.

I 2017 erklærede Christian Jensen fra Frederiksberg Erhverv og 1. viceborgmester, Morten Jung, Frederiksberg til at være artmoney capital of the world. Dog så tilmeldte butikkerne sig ikke.Ifølge Lars Christian Kræmmer var det fordi, han er kunstner og ikke forretningsmand. Nu er han dog klar til at give den en skalle mere.

Godt for lokalmiljøet

»For at betale med artmoney skal du bevæge dig fysisk ned i butikken. Artmoney gør folk mere aktive og det er godt i lokalmiljøet,« siger Lars Christian Kræmmer og fortsætter:

»Butikkerne på Frederiksberg er et stykke kultur, som vi skal gøre alt for at bevare. Artmoney kan skabe liv og fremdrift i de frederiksbergske butikker.

Turistattraktion

»Det kan blive rigtigt stort, hvis de lokale butikker går med på ideen,« siger Lars Christian Kræmmer og henviser til Ibsens Hotel i Nansensgade-kvarteret, der har stor succes med at acceptere 50 procent betaling med artmoney.

Ifølge Lars Christian kan artmoney lokke turister til Frederiksberg både for at bruge deres artmoney, men også for at købe den kunst som artmoney repræsenterer.

Fuldt lovligt

Selvom de fleste måske tror, det er ulovligt at lave et stykke artmoney, er det lovligt. Det skyldes, at man tegner – og ikke trykker – sin artmoney. Der er kun én original version af hver eneste stykke artmoney og det gør artmoney lovlig.

»Også skal du selvfølgelig betale skat og moms af den artmoney der kommer ind i butikken,« siger Lars Christian Kræmmer.

Har du fået blod på tanden til at se hvad artmoney er, kan du smutte forbi udstillingen Blue December på Lars Christian Kræmmers galleri, ’Artmoney’, fredag 29. november fra 16.–19 Rosenørns Alle 44. Du kan også se mere om artmoney på hjemmesiden: http://artmoney.org/

Til udstillingen bliver over 800 stykker artmoney fra hele verdenen udstillet. Det er muligt at købe artmoney til udstillingen for danske kroner eller for et andet stykke artmoney.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Da Idrætsparkens gamle hovedtribune, som nu var endetribune i Parken, blev revet ned i slutningen af 00‘erne for at give plads til mere moderne faciliteter.

Historisk set: Dansk fodbolds vugge er lige her

Henrik List har været flittig gæst på Vesterbros brune værtshuse.

Bodega Blues: Tag en slingrende tur gennem Vesterbros gamle, brune værtshuse