Torsdag 28. november kan du møde Jens Loftager i Frederiksholm Kirke.
Torsdag 28. november kan du møde Jens Loftager i Frederiksholm Kirke. - Foto: Pressefoto

Mød lokal filminstruktør: Film og debat om troens konsekvenser

Torsdag 28. november inviterer Frederiksholm Kirke på film og efterfølgende debat med det overordnede tema ’tro’.

Aftenen starter kl. 19, hvor kirken viser den lokale filminstruktør Jens Loftagers nye dokumentarfilm, ’TRO’, der handler om, hvordan tro både kan være livgivende og ødelæggende.

I filmen følger vi det ene øjeblik en konfirmationsundervisning i Tårnby, hvor alt er fryd og gammen. Det næste øjeblik står vi på bjerget Mount Fuji med tre japanere, hvis liv blev vendt på vrangen, da de tilsluttede sig sekten Aum Shinrikyo, som stod bag giftgasangrebet i Tokyos undergrundsbane i 1995.

På den måde kan tro have forskellige konsekvenser, og dette paradoks er også udgangspunktet for den efterfølgende debat, hvor sognepræst Heidi Preem, Jens Loftager og publikum vender emnet.

Film og debat. Frederiksholm Kirke, Louis Pios Gade 8. Torsdag 28. november kl. 19-21. Gratis adgang.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Mette Horn og co. er klar med ‘Et Juleeventyr‘.

Nørrebro Teater klar med Dickens‘ berømte juleeventyr

Henriette Øe fra Lillemors Pølser da hun i 2010 flyttede ind på en plads stillet til rådighed af Østerbro Tømmerhandel.

Hilsen til Østerbro: En tak fra lillemor