Den kommende arenaskoles enteriøer.
Den kommende arenaskoles enteriøer. - Foto: Københavns Kommune.

Skole, kultur og fritid går hånd i hånd på Arenakvarterets Skole

Arenakvarterets skole i Ørestad bliver et ambitiøst bygeri, der sætter nye standarder for, hvordan skole og fritidsaktiviter kan gå hånd i hånd.

Skole, kultur og fritid under samme tag. Det er ambition en for det nye skolebyggeri i Ørestad, Arenakvarterets Skole.

Det bliver totalentreprenøren BAM Danmark A/S i samarbejde med Rubow Arkitekter, Nøhr & Sigsgaard Arkitekter og Rambøll Rådgivende Ingeniører, der skal opføre skoleprojektet.

BAM vandt det gennemførte udbud. I tildelingen er der lagt vægt på, at bygningen, som bliver nabo til Royal Arena, skal leve op til en vision om at skabe et fælles, kommunalt hus, hvor både elever, naboer og københavnere kan få gavn af faciliteterne i store dele af døgnets timer.

Den nye skole bliver firesporet med skole, madskole, idrætshal og svømmehal.

Opdraget er, at skolen skal danne ramme om en ny pædagogisk vision:

Der er lagt op til en række spændende anvendelsesmuligheder med for eksempel tagflader, der kan benyttes til udendørs undervisning og faglokaler, som samles i et værkstedstårn.

»Den nye skole tilfører Ørestad en række nye faciliteter, og det vil være med til at styrke lokalområdet. Sammen med de andre skoler i området får vi nu endnu bedre rammer for leg og læring for vores børn og unge og samtidig helt nye muligheder for aktivitet også i fritiden,« udtaler Københavns Kommunes børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), i en pressemeddelelse.

Arenaskolen set på afstand.

Arenaskolen set på afstand. – Foto: Københavns Skole.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Super-Anne spillede for 750 børn

H15 inviterer til jule- og loppemarked søndag 1. december.

Første søndag i advent: H15 holder julemarked