Pædagogisk leder i Æblekassen Nina Drewsen og borgmestrene Frank Jensen og Jesper Christensen til indvielse af Æblekassen.
Pædagogisk leder i Æblekassen Nina Drewsen og borgmestrene Frank Jensen og Jesper Christensen til indvielse af Æblekassen. - Foto: Københavns Kommune

Ny daginstitution: Æblekassen er klar til leg og læring

Den nye daginstitution Æblekassen er netop blevet indviet, og der var masser af tilfredse miner at spore til åbningsfesten. Særligt indretningen er en succes, mener borgmestre.

Den seneste årrække har Københavns Kommune været i fuld sving med at opføre to nye daginstitutioner på Grønttorvet i Valby, og tirsdag 12. november blev den første af slagsen indviet.

Her stod den nybyggede institution Æblekassen nemlig klar, og i den anledning var børn, forældre, medarbejdere, arkitekter og to socialdemokratiske borgmestre inviteret til indvielsesfest.

Det færdige resultat er en moderne daginstitution med løsninger i børnehøjde. Et resultat, som overborgmester Frank Jensen (S) er ganske tilfreds med.

»København vokser, og de mange nye københavnerbørn skal have den bedste start på livet. Æblekassen er et fantastisk eksempel på en daginstitution, der skaber nogle gode rammer for en tryg hverdag fuld af omsorg, leg og læring for Valbys børn,« siger overborgmesteren.

Indretning med leg Æblekassen rummer tre etager med åbne og lyse rum, som er inspireret af den såkaldte Reggio Emilia-pædagogik. En pædagogik, der lægger vægt på, at daginstitutionernes fysiske rammer skal give børn mulighed for selv at gå på opdagelse, finde løsninger og svar.

Og netop den pædagogik afspejler en hovedopgave for de københavnske daginstitutioner, mener børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

»Et godt børneliv er et liv, hvor vores daginstitutioner støtter børns mulighed for at vokse som mennesker. Æblekassen er netop bygget efter det princip, og vi står i dag med en moderne daginstitution med fysiske rammer, der tager højde for børns udvikling og trivsel,«siger han.

Det har i alt kostet 55,4 millioner at opføre Æblekassen. Mosteriet, som bliver den næste daginstitution i Grønttorvsparken, forventes at stå færdig i foråret 2021.

Æblekassens navlestreng klippes over.

Æblekassens navlestreng klippes over. – Foto: Københavns Kommune

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Borgmester Simon Aggesen planter et træ.

Et gavetræ har slået rødder

Det er dejligt at handle, selv i regnvejr, når der er fin julebelysning.FOTO: Anja Berth

Det er da godt, at man kan få… by med lys på