Hvad skal der ske med Sankt Jørgens Sø?
Hvad skal der ske med Sankt Jørgens Sø? - Foto: Martin Sørensen

Sur 😠 Ked 😭 Elsker 😍 Like 👍

Debat: Sankt Jørgens Sø – hvad nu?

Af Lars Vestergaard, medlem af Vesterbro Lokaludvalg (DF)

Slaget er ikke tabt, men heller ikke vundet. Vi skal fortsætte arbejdet med at bevare Skt. Jørgens Sø urørt. Nu arbejdes der videre med både scenarie 3 og 4. Der skal derfor stadig tales og skrives og mødes op til borgermøder, så vi kan få scenarie 4.

Der tales i medierne i timevis om urørt natur i Danmark, men når den forholdsvis urørte natur midt i den tætteste by i Danmark skal bygges om til et teknisk regnvandsbassin med beskidt overfladevand – ja, så svigter politikerne.

De selverklærede ’grønne partier’ vil sende forurenet overfladevand ud i Sankt Jørgens Sø. Dansk Folkepartis ordfører, Finn Rudaizky, stemte som den eneste politiker i Teknik- og Miljøudvalget imod scenarie 3 for at bevare Skt. Jørgens Sø urørt. Den eneste. Han fik desuden protokolleret følgende mindretalsudtalelse.

»Dansk Folkeparti finder det kortsigtet, uhensigtsmæssigt og ikke bæredygtigt hverken økonomisk eller biologisk at vælge scenarie 3, som potentielt ved skybrud vil sende forurenet vand ud i en ren sø med fin biologisk værdi og høj biodiversitet. Desuden vil en reduktion til et teknisk regnvandsbassin ødelægge Sankt Jørgens Sø som et urbant og uforstyrret grønt åndehul. Et natur- og kulturhistorisk rekreativt fristed vil gå tabt. Der er en grund til, at søen er fredet. Det vil være i fare for at blive omdannet til et mudderhul, hvis der ledes forurenet overfladevand til søen«.

Skal vi nu ikke bare gøre det lidt bedre og leve op til vores forpligtelser og beskytte naturen, hvor den er?

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Var det noget med en POP-ORM?

Åbent hus: Smag en fårekylling

Direktør for Rundetårn, Jesper Vang Hansen, medarbejderne Olivia og Martin og direktør for KCC, John Hansen, i Rundetårns ikoniske sneglegang.

775.000 gæster kan ikke tage fejl: Rundetårn er helt på toppen – og får nu endnu en pris