Hannah Curden kommer flere gange om ugen i det veganske Multihus, Green Love. Det bedste hun ved er at sidde i vindueskarmen med et glas Brain Blend.
»Det første jeg gør, det er at skynde mig hen til mit vindueshjørne, lægge min taske og gå op at bestille. Og jeg køber ofte et glas Brain Blend« siger stamgæst på Green Love Hannah Curden og tager en tår af sin Brain Blend. Brain Blend er en antiflamatorisk blanding af gurkemeje, ingefær, kanel, peber og mælk.

Drikken Brain Blend skulle angiveligt være antiinflammatorisk. En antiinflammatorisk diet beskytter angiveligt mod kræft, blodpropper, diabetes, depression og demens. – Foto: Chili Djurhuus
Selvom jeg er en smule mistroisk, da jeg får glasset med den gule drik, må jeg tilstå, at den smager overraskende godt, også skulle den angiveligt være sund. En hurtig google søgning viser, at blandt andet gurkemeje og ingefær er anti-inflammatorisk.
Gæster fra New York
Siden det veganske multihus Green Love åbnede 29 september på Godthåbsvej 142, har Hannah været stamgæst. Og hun er ikke den eneste.
Ejeren Irene Lundbjerg Larsen fortæller, at hun opleve, at mange af hendes kunder fortæller at de har manglet et sted med god vegansk og ikke mindst økologisk whole food (mad lavet fra bunden, red.)
Og det er langtfra udelukkende vegetarer eller veganere der gæster Green Love.
Læs også Vegansk multihus på Godthåbsvej
»Det er lige fra børnefamilierne til de ældre, der vælger at spise på Green Love som et grønt, klimavenligt alternativ med fokus på dyrevelfærd,« fortæller Irene Lundbjerg Larsen og fortsætter.
»Vi havde forleden to gæster fra New York. De fortalte, at der er mange veganske spisesteder i New York. Dog så havde, de ikke havde oplevet et sted som Green Love i New York. De sagde at det var ligesom i New York – bare bedre,« siger Irene og smiler. Ifølge de amerikanske gæster skyldtes det, ifølge Irene, at maden på Green Love er whole food – og samtidig biodynamisk og økologisk, hvilket de fandt unikt. Hannah smiler bekræftende, hun har tænkt sig at fortsætte med at komme, og i aften skal hun have vegansk takeaway lasagne med hjem.
Læs også om Green Love her
SYNES DU OM ARTIKLEN?KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV