Her kommer det kommende bycampus blandt andet til at ligge.
Her kommer det kommende bycampus blandt andet til at ligge. - Foto: Bo Børresen.

Bycampus: Mere byggeri og mindre grønt

En effektiv luns af arealet ved Bülowsvej og Rolighedsvej skal forvandles til bycampus Rolighedsvej med idrætsfaciliteter, boliger, erhverv og meget andet.

Prins Henriks Skole bliver en del af det kommende bycampus på Rolighedsvej, dog er intet besluttet endeligt endnu.

Der er ikke mange arealer på Frederiksberg længere, hvor der er mulighed til store armbevægelser, men på et areal ved Rolighedsvej og Bülowsvej er muligheden dukket op.

En lokalplan

Der foreligger allerede et forslag til en lokalplan for området, men før der bliver truffet nogle endelige beslutninger, så skal forslaget i høring og et borgermøde.

Visionen for området er at forvandle det til et levende og åbent bycampus med grønne arealer.

Ejerne af matriklen er Freja Ejendomme og Frederiksberg Kommune. Det bliver med stor sandsynlighed ideer og tanker fra de tre tegnestuer Cobe, Entasis og Effekt/CFBO, som skal blive til virkelighed i det kommende bycampus.

Flere år undervejs

Bycampus på Rolighedsvej har været undervejs i flere år, da der blev ledige kvadratmeter, da Københavns Universitet og DTU ikke længere havde behov for området til undervisning.

Og hvad byder det nye bycampus så på?

Omkring 750 mindre boliger, på 1-2 værelser, i op til otte etagers byggeri, boligerne skal være til studerende, familier og unge, en stor idrætshal tæt på Prins Henriks Skole, en grøn oase og daginstitution.

Der er to bevaringsværdige bygninger, Bülowsvej 27 og Rolighedsvej 39. Bülowsvej 27 er på knap 2.000 m2 og her kommer muligvis familieboliger. Den anden bygning på Rolighedsvej 39 bliver en del af Prins Henriks Skole.

Stor park på 3.000 m2

Men hvad har politikerne at sige om det kommende bycampus, der ikke er blevet modtaget med begejstring hos de nærmeste naboer.

Formanden for By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V), fortæller:

»Man kan ikke bygge, uden at byggeriet står på jorden, og hvis man bygger på en græsbane, ja så kommer der mindre græs. Man kan heller ikke bygge, uden at byggeriet kan ses, og hvis det bliver højt, så vil det også give skyggevirkninger. Det er et grundvilkår.

Derfor er alt nybyggeri en balancekunst, hvor hensynet til en bygherre og ønsket om udvikling af vores by hele tiden skal afvejes i forhold til naboerne til et nyt byggeri,« siger han og fortsætter:

»Vi har forsøgt at ramme denne balance, også i det nye byggeri på Rolighedsvej. Der kommer mindre græs, til gengæld bliver meget af græsset til gavn og glæde for alle, hvor det tidligere var hegnet ind og kun kunne benyttes af Landbohøjskolen. Således er der lagt op til en park på ca. 3.000 m2.«

Intet er afgjort endnu

Intet er politisk vedtaget endnu, og der er tale om en høring, understreger han.

»Til spørgsmålet om, hvor bundet vi er af de fem etager på skolens bygning ud mod Bülowsvej kan jeg sige, at skolens rumprogram er meget bundet af den foreslåede bygningsgeometri, som den nu er tegnet.

De små børn er mod øst, hvor der er udearealer til dem på den grønne campuskant mod syd og øst. Naboerne ønsker nok ikke at spejle byggeriet, så dette udeareal på terræn i stedet placeres mod vest, og så skolen bygges tættere på Bülowsvej. Byggeriet er placeret, så den fem etagers bygning ligger lige overfor Ingemannsvej. Hvis en af de andre to bygninger mod øst skal være i fem etager i stedet, vil de komme til at stå lidt længere væk, men lige foran boliger på Bülowsvej,« forklarer Jan E. Jørgensen.

Bevaringsværdigt hus

Jan E. Jørgensen fortæller:

»Skolens nye bygninger skal respektere det bevaringsværdige hus, hvorfor de øvrige bygninger er trukket væk fra bygningen. ’Klodserne’ har forskellig højde, hvilket sammen med opholdstag på den lave basebygning giver opholdsarealer på mange niveauer og dermed med adgang til opholdsarealer fra de fleste etager,« siger han og vurderer, at det vil være svært at finde en bedre løsning.

»Vi er naturligvis vi villige til at se på, om der kan findes andre løsninger, der sikrer endnu større hensyn til naboerne,« understreger han.

Et for højt byggeri

Thyge Enevoldsen (EL), der sidder i By- og Miljøudvalget, siger om projektet:

»I Enhedslisten giver vi kritikerne ret. Projektet er ændret i nogle detaljer, hvor bygningerne er trukket længere ud mod Rolighedsvej og Bülowsvej. Det gør det mere massivt.

Vi har hele tiden talt imod, at der tillades otte etager, endda reelt ni da stuen har dobbelt højde, ud mod Åboulevarden. Men holdningen synes at være, at det ikke gør noget når skyggen falder på København. Vi skal bare huske at vi håber på at få åbnet Ladegårdsåen. Det er også helt rigtigt at trafikløsningerne skal vurderes igen.«

Også hos Socialdemokratiet er der kritik at høre, fra Gunvor Wibro), der er By- og Miljøordfører for partiet.

»I Socialdemokratiet har vi fra start været kritiske over projektet, fordi vi grundlæggende mener, at der bor nok mennesker i Frederiksberg C. Og vi er bekymrede over, at man i det nuværende projekt prioriterer flere etagemeter og mere byggeri på bekostning af grønne udendørsarealer.

Det er meget vigtigt for Socialdemokratiet, at der er nok opholdsarealer til eventuelle nye borgere, og at hele området er en grøn oase til glæde og gavn for borgerne. Derudover mener vi, at når vi bygger nye boliger, så bør det være billige lejeboliger, fordi vi ønsker en blandet by på Frederiksberg.«

Kommunalbestyrelsen har sagen ’Bycampus’ på dagsordenen 2. december.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Fredag 20 november kan du se ‘Ditte Mennskebarn’. FOTO: Privat

Glimt fra Martin Andersen Nexø i Brumleby

Lone Theils stiller skarpt på Brexit.

Foredrag: Korrespondent guider dig igennem Brexit-kaos