Jane Fürst, indehaver af Fyrsten Sko
Hylderne i Fyrsten Sko er fyldt med kvalitetssko, håndlavede og i ægte læder.

Like 👍

Sponsoreret indhold: Ny butik i Vanløse – Fyrsten Sko byder på håndlavede italienske sko og støvler

Der er mærkevarer på hylderne i den nye butik på Ålekistevej 143. Håndlavede italienske sko og støvler fra NeroGiardini slås om pladsen på hylderne med tilsvarende fodtøj fra det spanske mærke LODI.

”Jeg er eneforhandler af LODI, som jeg fik anbefalet på skomessen i Milano. NeroGiardini har blandt andet håndlavede sneakers, der helt specielt har løse indlægssåler,” forklarer Jane Fürst, der har taget plads på butikkens sølvtrone. Som det sig hør og bør for en ’fyrste’ med egen skobutik.

’Fyrsten Sko’ kalder hun butikken, åbnede 23. november, og er hendes debut i branchen. Efter 30 år som regnskabsmedarbejder har hun kastet sig ud på markedet for selvstændige butiksejere.

”Jeg elsker sko – som de fleste kvinder nok gør. Det har været min drøm de seneste 10 år at åbne min egen butik, og da jeg så fik muligheden, tænkte jeg: Det prøver jeg!”

Håndlavede italienske sko til rimelige penge

Muligheden opstod, da lægerne dømte hendes skulder ude af stand til at fortsætte arbejdet foran regnearkene på computerskærmen.

”Jeg tog beslutningen, da den endelige dom faldt for to måneder siden. Så tog jeg på skomesse i Milano. Igen, for jeg havde været dernede på en ferie for to år siden. Jeg faldt for de gode produkter, det ægte læder, at de er håndlavede fra bunden, og så alligevel ikke er så dyre” fortæller hun om skoene fra NeroGiardini. Producentens danske agent gjorde hende også opmærksom på skoene fra LODI.

Sko til mænd og sko til brede fødder

Og så var sortimentet egentlig hjemme. Hvis ikke det lige havde været for den lokal indflydelse.

”Egentlig var det meningen, at jeg kun ville forhandle ’fine’ damesko- og støvler. Men mens jeg har arbejdet med at få butikken på Ålekistevej klar, har der været så mange, der har stukket hovedet ind og sagt velkommen. Også mænd, der gerne vil have lov til at købe sko til sig selv. Så der er også herresko på programmet nu,” smiler hun. ”Og gummistøvletter fra LaCrosse, det regner jo en del her. Jeg får også det tyske mærke Jana, der leverer lidt bredere damesko til lidt bredere damefødder.”

Åben for input

Som sagt er det Jane Fürsts første gang som skotøjsbutiksindehaver. Det kan muligvis aflæses på det ellers brede sortiment.

”Jeg har jo bare valgt det ud, jeg i forvejen tror, at jeg kan sælge. Men jeg har kataloger liggende, så hvis der er noget man savner, kan man bare kigge dem igennem. Jeg kan nok ikke bestille enkelte par hjem, men jeg kan få et bedre billede af, hvad kunderne har brug for,” forklarer hun, der også kan klare efterspørgslen på miljøvenlige skoplejeprodukter.

Ny skobutik i Vanløse tages godt imod

Hun er ikke i tvivl om, at det er blevet bemærket, at der er noget i gære i butikken.

”Som sagt er der mange søde mennesker, som lige har været inde og hilse på. Det har været lidt overvældende og rigtig rart. Forleden kom der en dame ind, som bor lidt længere oppe af vejen. Hun spurgte om jeg kunne bruge et skilt til facaden, sådan et der sidder vinkelret på muren. Så nu har jeg sådan et, der skal gøres klar til at komme op”.

Helt privat bor Jane Fürst i Brønshøj med sin mand Martin, som man nok vil kunne opleve i butikken en gang imellem. Hun har to børn, der også begge bor i Brønshøj, Tanya på 26 og Kenni på 24.

”Vanløse er jo tæt på og jeg synes butikken ligger meget centralt. Vi arbejder på at få sat butikkens hjemmeside op, det sker forhåbentligt i december. Indtil da kan man følge med på facebook og Instagram,” slutter Jane Fürst.

Få lækre sko i feeded: Følg Fyrsten Sko på Facebook og Fyrsten Sko på Instagram.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Øl og jazzmusik kendetegner værtshuset Hvide Lam på Kultorvet, som nu genåbner med nye ejere.

Legendarisk jazzværtshus reddet: »Vi vil føre historien videre«

Fredag 20 november kan du se ‘Ditte Mennskebarn’. FOTO: Privat

Glimt fra Martin Andersen Nexø i Brumleby