Mette og Jakob Broder havde svært ved at skjule begejstringen over kåringen som Månedens Amagerbutik i oktober. Her er parret foreviget med Amager Bladets redaktør Jan Jeppesen, medierådgiver Henrik Clausen og filialdirektør Dorthe Ankersen, Danske Banks Amager-afdeling.
Mette og Jakob Broder havde svært ved at skjule begejstringen over kåringen som Månedens Amagerbutik i oktober. Her er parret foreviget med Amager Bladets redaktør Jan Jeppesen, medierådgiver Henrik Clausen og filialdirektør Dorthe Ankersen, Danske Banks Amager-afdeling. - Foto: Anders Bentzon.

Like 👍

Broders har fået ny beliggenhed: Delikatesser med udsigt til vandet

Delikatessebutikken Broders har skiftet adressen på Amagerbrogade ud med Amager Strandvej – og udsigten til maritime herligheder i Amager Strandpark. Broders er kåret til ‘Månedens Amagerbutik’ for anden gang.

»Vi er mildest talt super stolte over at blive kåret for anden gang – endda i en ny forretning.«

Jakob og Mette Broder Christiansen, ægteparret bag delikatesseforretningen Broders, havde svært ved at skjule begejstringen, da Amager Bladet og Danske Bank afslørede, at Broders er kåret som ’Månedens Amagerbutik. Det er nemlig anden gang. Første gang var i 2018, da forretningen havde adresse på Amagerbrogade.

Nu har Broders fået adresse på Amager Strandvej – tæt på de maritime omgivelser i Amager Strandpark.

»Vi åbnede forretningen i maj, og der lå i kortene, at vi skulle fortsætte med forretningen på Amagerbrogade. Men i oktober fik vi et tilbud, vi ikke kunne sige nej til. Vi har dog ikke opgivet planen om at have to forretninger, så vi forventer at åbne en forretning på Islands Brygge,« fortæller Jakob Broder, mens Mette holder familiens nye hundehvalp.

»Vi ønskede ikke at komme væk fra Amagerbrogade, men når det er sagt, så var parkeringen et problem. Vi fik konstant parkeringsmøder, når vi skulle have leveret varer til forretningen. Det slipper vi for nu. Og det er vi glade for. Vi har ikke fået mere plads, men forretningen er anderledes indrettet. Vi har derfor fået nye muligheder for servering ved kundearrangementer,« forklarer Mette.

»Og så er der jo udsigten til strandparken og vandet. Kunderne kan sidde uden for på bænken – i skyggen – og nyde sommeren for fulde drag,« indskyder Jakob.

Parret har besluttet at fortsætte de populære bankoaftener. Næste gang er torsdag 5. december, og der er allerede udsolgt.

Som noget nyt arrangeres vinaftener med tapas, og konceptet »Mandagshygge« er for singler +60 år, der hver den første mandag i måneden inviteres ned i forretningen for at møde andre ensomme. Prisen er 50 kroner, og Broders serverer kaffe, te, kage og chokolade.

Det begyndte i 2011

Eventyret om Broders begyndte helt tilbage i 2011 med engroslager og salg på webshop. For tre år siden besluttede parret, der begge har været ansat i banksektoren, at åbne deres første detailforretning.

Hele idéen bag Broders er at tilbyde alle – høj som lav – store smagsoplevelser og spændende nye fødevarer til rimelige priser.

Parret udvælger nøje deres specialvarer med fokus på kvalitet. Og de vælger ofte produkter der enten er klassikere i deres hjemlande og som man som rejsende har mødt på en ferie eller på job.

Derfor har man mulighed for finde varer, der kun forhandles hos Broders.

Mette og Jakob nyder udsigten til strandparken fra bænkene foran butikken.

Mette og Jakob nyder udsigten til strandparken fra bænkene foran butikken. – Foto: Anders Bentzon.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Borgerservice havde sit indtog i Kvarterhuset i 2016, og det blev fejret med reception.

Borgerservice i Kvarterhuset lukker i to dage

Boliger bygges ud til Kløvermarkens boldbaner.

Kløverkvarteret: En enorm bydel med 15.000 boliger ved Benzinøen