Formand Stine Josefine Dige og de frivillige fra 2200 Godnathistorier fik fredag aften overrakt en check på 275.000 kroner af Fonden DBK for det frivillige arbejde, de gør på Nørrebro.
Formand Stine Josefine Dige og de frivillige fra 2200 Godnathistorier fik fredag aften overrakt en check på 275.000 kroner af Fonden DBK for det frivillige arbejde, de gør på Nørrebro. - Foto: Pressefoto

2200 Godnathistorier får kæmpe sponsorat

Med et nyt litteratursponsorat fra Fonden DBK i ryggen kan 2200Godnathistorier nu fortsætte deres mission om at give udsatte børn på Nørrebro gode litteraturoplevelser.

Formand Stine Josefine Dige og de frivillige modtog i fredags en anerkendende check fra fonden på 275.000 kroner.

2200 Godnathistorier har en mission om at give børn på Nørrebro gode oplevelser med bøger og stimulere deres fantasi, læselyst og sprogudvikling. Og med støtten fra DBK er foreningens fremtidige eksistens nu sikret, fortæller Stine Josefine Dige.

»De her penge betyder helt konkret, at vi kan fortsætte med at eksistere, og at vi kan lave et fast tilbud til de børn, der har brug for særlig sprogstimulering. Vi oplever stor glæde, når vi kommer rundt og læser højt, og flere har ønsket, at vi kommer på mere jævnlig basis. Derfor er vi rigtig glade for at modtage den her støtte, så vi kan blive ved at lave flere og bedre arrangementer,« siger hun.

Mere højtlæsning for børn i Mjølnerparken

Foreningen vil blandt andet bruge pengene på at øge foreningens indsats i Mjølnerparken, og derudover vil der blive oprettet en deltidsstilling til en projektleder, der skal lave faste vagtplaner for foreningens 66 højtlæsere og stå for oplæring af nye højtlæsere.

»Sponsoratet betyder også, at vi kan få mere af det, der virker. Vi kan nu få et fast værested i Mjølnerparken, hvor vi indtil nu ellers kun har været på gæstevisit. Nu får vi så mulighed for at være til stede hver uge. Det giver en helt anden kontinuitet og gør en kæmpe forskel for børnene,« siger Stine Josefine Dige.

Foruden Mjølnerparken læser 2200 Godnathistorier blandt andet op i De Gamles By, Lundtoftegade, Mimersparken og Aldersrogadekvarteret.

Du kan hjælpe godnathistoriernes julepatrulje

I disse dage er deres julepatrulje ved at pakke bøger og andre gode sager ind til børn bosat i særligt udsatte boligområder på Nørrebro, og de søger i den grad lækre, brugte børnebøger, pakker som bamser, spil og skrive-/tegneredskaber.

Ligger du inde med ovenstående, og ønsker du at donere det til julepatruljen, kan du sende en mail til stinejosefine@2200godnathistorier.dk. Så får du information om, hvor du kan aflevere tingene.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Fuldstændig forrygende foto fra udstillingen.

Fotoudstilling: Natur du selv kan opleve

De nye lamper, der blev installeret i foråret, har kun oplyst Grundtvigs Kirke i omkring en måned. Nu har Teknik- og Miljøforvaltningen givet beskeden videre til belysningsenheden, som har fejlmeldt lamperne

Fejl på nye lamper: Grundtvigs Kirke ligger hen i mørke